Find job

IT-konsulent til netværksdrift i Statens It

Statens It’s søger en IT-konsulent til at indgå i lokalnetværksgruppen, der skal bistå med daglig drift og 3. level support af vores kunders lokalnetværk i Statens It.

Statens It drifter systemer for over 23.000 brugere i 15 forskellige ministerområder. Vi benytter en standardiseret klientplatform, hvor vores brugere får adgang til en række shared services og deres fagsystemer. 

Statens It er på en rejse, som skal skabe fundamentet for den videre digitalisering af staten. Vi vil tiltrække og fastholde IT-medarbejdere ved at danne en attraktiv IT-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Vi driver omkostninger til IT ned ved at samle driften af mange ministeriers IT og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv IT-understøttelse og sikre en høj og ensartet IT-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af IT i staten.

Om stillingen

Du vil blive en del af lokalnetsgruppen, som består af 5 entusiastiske kollegaer i Team Sikkerhed & Netværk, som er et centralt omdrejningspunkt for drift og vedligeholdelse af vores mange kunders lokalnetværk, som er placeret på ca. 400 lokaliteter. Team Sikkerhed & Netværk består af 26 medarbejdere og er en del af Driftsområdet med godt 130 medarbejdere.

Du værdsætter klare processer og god dokumentation, da det giver retvisende data om vores drift. Du kan lide at identificere små, daglige forbedringer i de interne processer og i den daglige drift, så vi hele tiden bliver et mere effektive og kan frigøre tid til nye opgaver. 

Om dig

Dine opgaver bliver følgende:

  • Håndtere tasks og incidents så brugerne oplever bedst mulig service i forhold til deres SLA.
  • Arbejde med daglige driftsopgaver og 3. level support af switche, access points og routere.
  • Skabe løbende forbedringer for driftsplatformen samt vedligehold.
  • Udføre daglige driftstjek på baggrund af ISO27001 og ITIL baserede driftsinstrukser.
  • Sparre med de øvrige medarbejdere i organisationen omkring drift og support.
  • Sikrer drifts- og leverancesikkerheden samt en hurtig opfølgning på driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen.
  • Deltage i kundeprojekter, herunder at bistå med løsninger og leverancer.
  • Deltage i servicevinduer uden for normal arbejdstid.
     

Vi forventer, at du kan sætte kryds ved de fleste af nedenstående punkter:

  • Har en relevant IT-uddannelse.
  • Erfaring med Infoblox.
  • Erfaring med central administration af access points.
  • Erfaring med Cisco Prime.
  • Erfaring med Cisco ISE.
  • Erfaring med 802.1x.
  • Erfaring med PRTG samt observium.
     

Som person er du vant til at arbejde under pres, og du er god til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i pressede situationer. Du er udadvendt, har gennemslagskraft og er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du har en procesorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver, og du er selvkørende inden for dine ansvarsområder. Du er systematisk, følger op og vedholdende på den venlige, men bestemte måde.

Vi tilbyder 

  • Et job i en åben og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform.
  • Dygtige og kompetente kollegaer.
  • Attraktiv flekstidsordning.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ved ansættelsen skal du fremvise en straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Morten Plass på tlf. 72 31 12 05.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg jobbet her” og send os din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 2. september 2019.

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.


Specialiseret it-drift i staten

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat. Med fokus på tilgængelighed, stabilitet, effektivitet og informationssikkerhed servicerer Statens It 15 forskellige ministerområder og over 20.000 brugere. Vi er en organisation i hastig vækst, men er også en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, der kender værdien af alle vores medarbejdere.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.