Find job

Senior BI Specialist til ATP’s investeringsforretning

Har du erfaring fra en BI-funktion, benyttet SAS og har finansiel forståelse? Så er det dig, vi leder efter i ATP’s Pensions & Investments (P&I).

Har du lyst til at sætte dit præg på vores fremtidige rapporteringsplatform?

I Business Support er vi på udkig efter en erfaren profil med indgående kendskab til arbejdet i en BI-funktion. Dig, der er på hjemmebane, når det drejer sig om dataprocesser. Og dig, der er i stand til at:

  • gå forrest og drive anvendelsen af en alternativ rapporteringsplatform og self-serviceinitiativer
  • udvikle, supportere og vedligeholde rapporter, procesunderstøttelse og cockpits i det nuværende SAS-miljø
  • præge retningen for den fremtidige anvendelse af rapporteringsplatformen i P&I.
     

Er du typen, der får tingene til at ske?

Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi, IT, matematik eller lignende, og så er det en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med rapportering i en finansiel institution. Derudover har du:

  • indsigt i finansielle data
  • erfaring med andre BI-platforme (gerne PowerBI og ellers Tableau, QlikView eller andet)
  • solide kompetencer, når det drejer sig om SAS.
     

Som person er du den strukturerede praktiker, der koordinerer, planlægger, skaber og afslutter. Du er idérig og kreativ og forsøger hele tiden at finde nye måder at gøre tingene på.

Vil du være med til at sikre datagrundlaget i Europas tredjestørste pensionskasse?

Business Information Platform er en del af ATP’s investeringsforretning med ca. 140 kolleger. Vi sikrer det tekniske samspil fra frontend til backend. Vi står i spidsen, når den operationelle platform skal optimeres, og når der skal anskaffes og implementeres nye løsninger til forretningen. Det gør vi med udgangspunkt i, at løsningerne altid skal være rentable og værdiskabende.

I P&I tilbyder vi en stilling, hvor du kommer til at samarbejde på tværs af teams og sidder fysisk placeret tæt på kolleger fra andre dele af organisationen. Det giver dig indgående kendskab til de behov, der opstår, ligesom det giver dig muligheden for at opbygge gode relationer til de kollegaer, der dagligt anvender din rapportering.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi forvalter en formue på 837 mia. kr. og investerer bl.a. i obligationer, aktier, fast ejendom og infrastruktur for at sikre de højest mulige pensionsudbetalinger til vores medlemmer.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning senest fredag d. 6. september. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Information Platform Nicolai Borup Schou på tlf. 6179 4872.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.