Find job

Test Manager til IT

Er du typen, der har antennerne ude?

Kan du fastholde fokus på værdi og kvalitet og planlægge strategien for tests? Og har du styr på din Test Management-værktøjskasse? Så er du måske den Test Manager, vi søger i ATP’s IT-organisation, hvor vi har ansvaret for de systemer, der er i kontakt med godt 5 mio. borgere og betjener ca. 160.000 arbejdsgivere.

Har du tjek på tests?

I Test Management er vi på udkig efter dig, der kan drive og håndtere alle forhold omkring testleverancer og -aktiviteter. Dig, der kan:

  • håndtere produktrisici og risici relateret til testprocessen
  • formidle informationer og rapportere, når det drejer sig om testaktiviteter og -opgaver
  • indgå proaktivt i vores forskellige ledelses- og opgaveteams.
     

Er du erfaren?

Du er certificeret ISTQB Test Manager, har min. fem års Test Management-erfaring og har beskæftiget dig med store komplekse IT-projekter - gerne inden for offentlige IT-udviklingsprojekter på enten kunde- eller leverandørsiden.

Dine evner til at samarbejde og kommunikere er gode, og så har du solid forståelse for hele test-livscyklussen og flair for at levere værdi til kunden. Som person er du nysgerrig, beslutsom og struktureret. Derudover er du i stand til at udvise lederskab, møde kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og agere inden for varierende leverancemodeller og samarbejdsformer.

I ATP arbejder vi kontinuerligt på at udvikle os. Derfor er det vigtigt for os, at du kan spille en aktiv rolle og byde ind med dine kompetencer, uanset om de ligger inden for testdesignteknikker, automatisering, procesoptimering eller noget fjerde.

Vil du arbejde i en organisation, der har samfundet på kundelisten?

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Du bliver en del af en IT-organisation med knap 250 kolleger og kommer til at indgå i en sektion bestående af 15 Test Managers. Os, der er ansvarlige for at gennemføre system-, integrations- og accepttests i udviklingsprojekter i koncernen. Vi har en målsætning om at være Danmarks mest forretningsvendte IT-afdeling. Vi er nysgerrige på alt det nye, værdsætter gode samarbejdsrelationer og sætter en ære i at efterlade et kvalitetsaftryk.

=dig? Så send en ansøgning

Vi indkalder løbende til samtaler, så send os en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt eller senest lørdag den 24. august. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Marianne Kempff-Andersen på 24 92 70 38 eller man@atp.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.