Find job

BI-udvikler til 3-årig projektansættelse

Vi skal i gang med et større projekt, der kommer til at kræve en ekstra indsats fra flere af vores BI-udviklere, og søger derfor forstærkning i projektperioden.

Du vil blive en del af en professionel afdeling, hvor der i forvejen er syv medarbejdere. Vi har organiseret os i et analyseteam, der primært står for behovs- og begrebsafklaringer og et udviklerteam, der primært varetager udviklingen af BI-løsninger fra kilde til bruger. Dine opgaver ligger i udviklerteamet. 

Vi bruger Microsoft SQL Server 2017, Power BI Cloud samt SharePoint Online. Herudover bruger vi BIML Studio til at automatisere udviklingsprocesser.

Du får

En spændende stilling på en af Aarhus’ største og mest interessante arbejdspladser, hvor du dagligt er involveret i mange udfordrende opgaver. Du vil blive en del af et team med en uformel og uhøjtidelig omgangstone, hvor der også er tid til at diskutere faglige problemstillinger, og hvor der bliver set frem til at høre dine indspark og gode ideer.

Vi er - ligesom du – engagerede, kompetente og fagligt nysgerrige, og sørger for at udvikle os både sammen som team og individuelt. Generelt skal man trives i et miljø, hvor man udfordres, får ansvar og bliver inddraget i beslutningsprocesserne.

Du kommer til at følge projekterne hele vejen igennem – fra start til slut – men også efter produkterne er taget i brug, da vi har en tæt, løbende kontakt til vores interessenter.

Der er fleksible og familievenlige arbejdstider, og god mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det for den enkelte hænger sammen på tværs af arbejdsliv og ens øvrige liv.

Dine opgaver

Som BI-udvikler hos Aarhus Universitet kommer du til at varetage opgaver relateret til udvikling, vedligehold og drift af en Business Intelligence-løsning, som servicerer hele Aarhus Universitet.

Vi forventer, at du er en dygtig og engageret BI udvikler. 

Dine kompetencer

Din uddannelse er mindre vigtig. Vigtigere er, at du har praktisk erfaring med BI-udvikling, herunder modellering.

Herudover forventer vi, at du dækker flere af følgende kompetencer:

  • T-SQL
  • SSIS
  • BIML
  • SSAS
  • DAX.
     

Du bliver en del af et team, der er fremtidsorienteret, så viden om Azure vil også kunne komme i spil.

Arbejdssproget er dansk.

Arbejdsstedet er Trøjborgvej 82-84, Aarhus C.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte BI Chef Mette Ploug Bergholt på telefon 40 18 02 28 eller mail mpb@au.dk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist: 8. september 2019.


Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.