Find job

Robotudvikler/programmør til digitalisering og automatisering

Har du erfaring med udvikling af softwarerobotter, og har du kendskab til Microsoft Office 365? Så har du muligheden for et attraktivt job i Sparekassen Vendsyssel.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i forbindelse med automatisering og optimering af sparekassens processer og implementering af digitale løsninger.

I Sparekassen Vendsyssel lægger vi vægt på ordentlighed og respekt for kunder og medarbejdere. Vi tror på, at kontakten imellem mennesker er vigtig, men vi har også et stærkt fokus på fremdrift og effektivitet. Vi er et af landets absolut mest effektive pengeinstitutter målt på indtjening i forhold til omkostninger, og det ønsker vi at blive ved med at være. Indtjeningen er nidoblet igennem de seneste 5 år, og i 2019 forventer vi at nå et resultat i omegnen af 500 mio. kr. Du får en vigtig rolle i forhold til realiseringen af målet i 2019 og fremad.

Dit job

Dine primære arbejdsopgaver vil være programmering af robotter til digitale processer og omlægning til automatiserede løsninger. Derudover vil du deltage i en række projekter og i samarbejde med sparekassens forretningsområder analysere, optimere og digitalisere/automatisere en lang række af sparekassens nuværende processer. Digitalisering er en vigtig del af sparekassens fremtidige strategi, og vi har derfor stort fokus på området.

Vi har et tæt samarbejde med vores IT-central SDC, så du bliver dermed også en del af et netværk med et inspirerende tværgående samarbejde.

Sparekassen har i mange år arbejdet med optimering af processer, men robotområdet er endnu et forholdsvis nyt område, så du kommer i høj grad til at præge vores udvikling og opbygning af området. Vi anvender robotudviklingsværktøjet Kofax RPA (Kapow), og du bliver én af sparekassens eksperter på dette værktøj.

Dine opgaver vil desuden være udvikling og programmering op imod Microsofts produkter, da sparekassen står over for at skifte fra Lotus Notes til Office 365. Du vil derfor blive involveret i migreringen af sparekassens processer til standardkomponenter i Office 365. Desuden forventer vi blandt andet at skulle se nærmere på områder som Al, integrationsfaciliteter via API-integrationsgrænseflader, webudvikling og optimal anvendelse af muligheder i relation til Office 365.

Din profil

Vi forestiller os, at du er uddannet datamatiker eller lignende. Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring. Det er selvfølgelig optimalt, hvis du har erfaring med robotudvikling og Office 365-produkterne. Du må gerne have kendskab til udvikling af løsninger til den finansielle sektor, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du:

  • evner at arbejde selvstændigt med RPA-værktøjer
  • har kendskab til optimering af processer
  • kan medvirke til opbygning af en compliant og veldokumenteret RPA-arkitektur
  • kan arbejde med C#, JavaScript eller andre programmeringssprog på et solidt fagligt niveau
  • har kendskab til Office 365 (SharePoint, Powerplatformen med mere)
  • er løsnings- og resultatorienteret
  • har gode samarbejdsevner
  • er initiativrig og fleksibel.
     

Det får du

Du bliver en del af sparekassens IT-afdeling, der har en hverdag præget af mange vigtige og spændende drifts- og udviklingsopgaver. Du får en hverdag med gode muligheder for personlig udvikling i et team med 11 gode og kompetente kolleger.

Mere information

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
IT-chef Morten Bjerning på telefon 82 22 95 05 /27 25 81 05 eller HR-direktør Lars Guldager på telefon 82 22 94 53.

Ansøgning 

Send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Sparekassen Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssel er en særdeles velkonsolideret garantsparekasse med over 131.000 kunder. Sparekassen er repræsenteret med 35 afdelinger i Nord-, Midt- og Vestjylland samt København og beskæftiger i dag 500 medarbejdere. Af disse er 11 placeret i IT-afdelingen på hovedkontoret i Vrå.

Sparekassen Vendsyssels mission er, med udgangspunkt i vores markedsområde, at tilfredsstille behovet for kapitalformidling over for såvel privatkunder som mindre og mellemstore erhvervsdrivende, baseret på kerneværdierne sund fornuft, handlekraft og lokal forankring.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt


Job og karriere

Sparekassen Vendsyssel er en spændende og udfordrende arbejdsplads. Vi beskæftiger 501 medarbejdere fordelt på 35 lokaliteter.

I sparekassen ved vi, at dygtige og engagerede medarbejderne er vores vigtigste ressource. Det er dem, der hver dag tegner sparekassen og sikrer, at vores kunder får den bedste rådgivning, den bedste service og den bedste oplevelse i hvert møde med sparekassen.

Derfor prioriterer vi medarbejdertrivsel højt. Vores opskrift hedder højt humør, dynamik, uhøjtidelig atmosfære, et stærkt kollegialt sammenhold og en høj grad af personlig handlefrihed.

Vi lægger også vægt på at udnytte den enkelte medarbejders potentiale. Derfor arbejder vi målrettet med medarbejderudviklingssamtaler og handlingsplaner og prioriterer videreuddannelse og vidensdeling højt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vrå

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.