Find job

IT Supporter

Brug din brede IT-viden i meget alsidigt job som del af et super team

Har du en god allround IT-viden, og er du særligt god på Windows, Office 365 og Teams, så har du det helt rigtige fundament for dette job. Hvis du altså også synes, at det er sjovt, når der sker en masse, og ingen dage er ens – og du i øvrigt gerne vil være del af et virkelig godt team kendetegnet ved positiv holdånd, stort engagement, humor, hjælpsomhed og gensidig respekt.

Meget varieret hverdag på tværs af systemer, applikationer og brugerbehov

Som del af vores Frontline-team spiller du en nøglerolle i at holde dine mange kolleger i forretningen godt kørende på IT-området. Det gælder på tværs af stationære PC’er, laptops, tablets og telefoni. Vi kører ”bring your own device”, så vi arbejder på tværs af Windows og iOS – med Windows som den primære platform.

Du kommer til at arbejde med:

  • Helpdesk-opgaver til brugere worldwide – via mail, telefon og personlig support
  • Brugeroprettelser og installation af nye arbejdsstationer samt vedligehold og flytning af udstyr
  • Bestilling af hardware og software
  • Generel PC-support, troubleshooting og assistance
  • Printersupport
  • Udarbejdelse af Standard Operational Procedures (SOP’er) samt optimering af procedurer
  • Uddannelse og vejledning i programmer, applikationer og systemer – typisk på afdelingsniveau ude i forretningen.
     

Din nye arbejdsplads bliver NORDEN’s globale HQ på Strandvejen i Hellerup (Tuborgs gamle bryghus). Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 08.00-17.00, og du arbejder enten 08.00-16.00 eller 09.00-17.00 – ordningen kører godt og smidigt, og er noget, du aftaler med kollegerne i teamet.

Serviceorienteret profil med +5 års erfaring inden for IT-support

Vi leder efter en profil, der trives i en hverdag, hvor der hele tiden sker noget. Du skal derfor have overblik og kunne prioritere opgaverne med ro i maven. Lige så vigtigt er det, at du sætter en ære i at give dine kunder god service – du holder, hvad du lover og melder hurtigt ud, hvis du støder på problemer. Herunder skal du være god til at ”oversætte” IT-sprog til kolleger uden din egen viden på området.

Da du skal hjælpe kolleger over hele verden, er international erfaring en fordel, men ikke et krav, så længe du bare har et åbent sind ift. faglige og kulturelle forskelle, og du kan begå dig på engelsk.

Dit faglige CV rummer:

  • En IT-orienteret uddannelse
  • +5 års erfaring fra en supportfunktion
  • Solid erfaring med Office 365, Teams og Windows 8/10
  • Basisviden om netværk
  • Basisviden om iOS.
     

Dit nye team

Du får 3 gode kolleger i Frontlin- teamet som dine nærmeste kolleger plus vores 1-2 studentermedhjælpere. Vores hovedopgave er at sikre, at vores kolleger i forretningen oplever deres IT-værktøjer som en hjælp, der gør deres arbejde nemmere og hurtigere. Derfor arbejder vi meget med at gøre brugerne mere selvhjulpne via uddannelse og gode vejledninger/SOP’er. Vi er en del af IT-afdelingen med ca. 25 meget engagerede kolleger i alt. Vi har også en del fælles aktiviteter efter arbejde som fx fodbold, bordtennis, gaming m.m. Stemningen er i top, og her er ganske enkelt rart at være.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV senest den 2. september 2019 via "søg jobbet her". Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Mohamad El-Muzayen
mez@ds-norden.com
Tlf.: 32 71 07 05

Ansøgningsfrist: 2. september 2019


Smarter global trade

Dampskibsselskabet NORDEN A/S is a shipping company. NORDEN operates a modern, flexible and competitive fleet globally within the dry cargo and tanker vessel types. NORDEN was founded in 1871 and is one of the world’s oldest listed ship owners.

NORDEN has its head office in Hellerup, north of Copenhagen and offices in Singapore, Shanghai, Annapolis, Rio de Janeiro, Melbourne, Santiago, Vancouver and Mumbai. At its offices NORDEN has in total about 305 employees and about 690 are employed on the Company’s owned vessels.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.