Frontend Developer, Isobar Danmark A/S | it-jobbank
Find job

Frontend Developer

Vil du være med hele vejen fra koncept til go live?
Er du en dygtig frontend-udvikler med fingeren på pulsen, og vil du gerne arbejde med store webløsninger og de nyeste teknologier? Er du samtidig idérig, løsningsorienteret og en rigtig god kollega, så er det dig, vi har brug for hos Isobar.

Lidt om dit nye job

Vi arbejder i teams, med levende tværfaglig sparring og du kommer aldrig til at sidde alene med en opgave. I dit fagteam møder du dine ligesindede, nogle af landets bedste frontend udviklere og digitale designere. I samarbejde med kollegaerne i dit kundeteam, bestående af kommercielle talenter, kreative ildsjæle og dedikerede udviklere, skaber du ultimative kundeoplevelser på tværs af teknologier, kanaler, browsers og devices. 

Vi tror på, at frontend skal være med fra starten af projektet. Du får ansvaret for at udtænke den helt rigtige frontend-arkitektur til løsningen. Vi tror på ’designing-in-the-browser’, og konceptet får først sjæl og puls, når det kan opleves rigtigt. Derfor arbejder vores Frontend’ere tæt sammen med Art Directors og UX’ere, for at skabe løsningen i browseren allerede i konceptfasen.

Når løsningen skal implementeres, arbejder du tæt sammen med backend-udviklerne. Vi arbejder altid agilt og i sprints med seriøse processer, systemer og stærk projektledelse.

Vi brænder for vores arbejde – og for at skabe værdi for vores kunders kunder. Vi elsker at lave frontend, der er baseret på de sidste nye muligheder og trends. 

Mærk ånden - og bliv en del af den

Vi er en masse dedikerede hoveder her i København, og Isobar er helt sikkert noget forskelligt for alle, men samtidig noget ganske særligt. Her får du både lov til at være dig selv og plads til at blive mere. Og du bliver en vigtig del af en kultur og ånd, som vi passer godt på. I det hele taget prøver vi at passe godt på hinanden, vores kunder og verden omkring os. Så vil du være med og gøre dit til at lykkes med dine nærmeste kolleger, de teams du indgår i, de løsninger du arbejder på, og de kunder du arbejder for, kan du glæde dig til at få …

  • En fantastisk arbejdsplads midt i byen
  • Chancen for at tænke ud over alle grænser – både i det daglige og i din karriere
  • En sjov, varieret arbejdsdag med masser af udfordrende opgaver
  • De skarpeste og sødeste kolleger i branchen
  • Danmarks bedste køkken med fremragende morgenmad og frokost – hver dag
  • Fredagsbar, vinklub, løbeklub, fede fester og events.
     

Om dig

Du er en teknisk dygtig frontend-udvikler, du tænker kreativt og brænder for kvalitet i kode og performance. 

  • Du har en selvstændig og målrettet attitude til dit arbejde
  • Du er nysgerrig af natur og følger altid med i udviklingen og kan slet ikke lade være med at sætte dig ind i det sidste nye
  • Du er grundig og disciplineret i dit arbejde. Du finder det naturligt at teste og kvalitetssikre og hele tiden optimere
  • Du motiveres af at lave kreative kvalitetsløsninger og af at indgå i et team med dygtige kolleger
  • Du er positiv og konstruktiv
  • Du er god til at indleve dig og har et stort drive.
     

Du har erfaringer med og holdninger til: 

Responsive frameworks, designing-in-the-browser, mobile og touch, web-design, animation og digital kommunikation.

Du har sikkert bunkevis af erfaring med bl.a.:

At bygge store webløsninger. Kender din HTML, CSS, JS. Har rodet med React og andre frameworks. Kender Visual Studio, og det er en fordel, hvis du kender til TFS, har bygget løsninger til .net, MVC, EPiServer, Sitecore el. lign.

Isobar er både det nære og det store

Isobar er den stærke kombination af det nære og det store. Vi er mere end 225 kolleger her i København, som indgår i det globale Isobar med 6.500 mennesker. Adskillige år i træk er Isobar kåret som et af de mest innovative og visionære, digitale bureauer i verden – "a Global Leader". Samtidig er vi en del af Dentsu – et af verdens største bureaunetværker, hvilket giver endnu flere strenge at spille på. Men størrelse er ikke alt. Vores mission i Isobar er at transformere både virksomheder og menneskers liv gennem kreativ brug af digitale muligheder. Og dét kræver mere end noget andet kompetencer, passion og samarbejde. 

Isobar hed tidligere Magnetix Linked by Isobar. 

Mylmage har kåret os som branchens bedste digitale bureau i de seneste seks år.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du vide mere før du beslutter dig, er du meget velkommen til at kontakte Cecilie Tøfting på telefon: 28270244 eller mail: cecilie.toefting@isobar.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.