Systemadministrator, KeepFocus A/S | it-jobbank
Find job

Systemadministrator

Stærk i Linux - interesse for Microsoft

Linux-specialist

Som KeepFocus’ nye systemadministrator kommer du til at arbejde sammen med et team af højtuddannede, dygtige, erfarne, dedikerede og højtmotiverede kolleger. Teamet arbejder med at opbygge opsamlingssystemer, der sikrer, at store mængder data bliver opsamlet så hurtigt og effektivt som muligt, for derefter at blive normaliseret og valideret og herefter kommunikeret og visualiseret. Dette stiller høje krav til oppetider og leverancepålidelighed samt til IT-infrastrukturen.

Du vil derfor blive en helt central spiller på dette team!

Du vil få ansvaret for:

  • Vedligehold og opdatering af Linux-baserede servere – herunder være garant for sikkerhed, stabilitet og backup
  • At databaserne kører optimalt
  • Samarbejde med teamet omkring sikkerhed, fejlfinding og optimering
  • Daglig drift, udvikling og vedligeholdelse af IT-infrastrukturen
  • At kunne levere rådgivning og sparring i forbindelse med drift og udvikling af IT-infrastrukturen
  • At udarbejde teknisk dokumentation
  • Konfiguration og vedligehold af netværksinfrastruktur
  • Strukturere og organisere såvel hardware som services
  • Give support til brugere på virksomhedens IT-systemer
  • Diverse ad hoc-projekter.
     

Hvem er du?

Du er formentlig IT-sypporter eller datamatiker og har så stor erfaring med Linux, at du betegner dig selv som specialist. Derudover har du en god allround IT-viden og interesse, der sikrer, at opgaven omkring intern IT løses på en god og motiveret måde.

Du er selvstændig og nyder at drive og udvikle et selvstændigt ansvarsområde. Naturligvis kan du tilrettelægge dit arbejde og dine projekter, så deadline overholdes, og du kommunikerer ubesværet på engelsk.

Det vil være virkelig fantastisk, hvis du kan sætte flueben ud for følgende punkter:

  • Er hjemmevant i scripting, Kubernetes, Linux, Ruby
  • Have kendskab til webserverteknologier såsom Ruby, Elixir, Nginx, HAProxy, Doctor
  • Have kendskab til serveropbygning i Linux-miljøet
  • Have kendskab til overvågning med værktøjer som Logstash, Prometheus og PRTG
  • Have kendskab til værktøjer som Gitlab
  • Have viden om systemadministration af Office 365
  • Have viden og interesse for drift af fysiske og virtuelle servere.
     

Vi tilbyder

  • Arbejde med prisvindende webløsninger
  • Arbejde med den sidste nye teknologi
  • En softwaretung virksomhed med et virkeligt stærkt team
  • Videnstung virksomhed med teknisk fokus
  • Frihed i arbejdsform og arbejdsmåde
  • Fleksibilitet i arbejdstid og arbejdssted
  • Mindre virksomhed, der er en del af en tysk koncern – mulighed for internationalt arbejde
  • Samarbejde med/om datacenter i Tyskland
  • Være med til at gøre en forskel ved at stoppe spild af ressourcer.
     

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Mejsen fra KAR+CO på telefon 2279 9925.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen "Søg jobbet her".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Spørgsmål om stillingen

Casper Mejsen
Partner
tlf. 22 79 99 25

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.


KeepFocus A/S arbejder for at stoppe spild af ressourcer. Man har gennem de sidste 25 år arbejdet med at påvirke danskernes adfærd og er nu på vej ud i Europa.

Virksomheden anvender big data til at skabe big value og gør det i en åben platform, så brugerne får valgfrihed i valg af leverandør.

KeepFocus er en uvildig softwareleverandør og systemintegrator, der arbejder med dataopsamling i erhvervslivet, industrien, offentlige institioner samt i boligsektoren.

Virksomheden installerer måleenheder, der via en central placeret gateway kommunikerer data over GRPS eller over ethernet til KeepFocus’ systemer, hvor data bliver normaliseret og valideret. Herfra kommunikeres data til dem, der foretager fordelingsregnskabet og samtidig visualiseres forbrug gennem en webløsning.

Det er en videnstung virksomhed med 25 medarbejdere, som bærer præg af stort teknisk fokus. Her er man åben overfor at integrere nye teknologier og “state of the art”, og vil gerne høre på og diskutere nye ideer. Der er samlet mange dygtige og erfarne folk under samme tag, som alle værner om det gode arbejdsklima, hvor der er plads og respekt for hver enkelt. Her er man stolte af det, der præsteres, og man har det sjovt, mens man præsterer.
KeepFocus er i kraftig vækst og har, for at imødegå markedets forventninger, netop tredoblet sin salgsstyrke. Derfor vil der fremadrettet være øget krav til driftsikkerhed og kundeservice samt øget krav til at skabe overblik over de mange installationer.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.