Erfaren udvikler til Write Assistant, Ordbogen.com | it-jobbank
Find job

Erfaren udvikler til Write Assistant

Om jobbet

Til vores IT-afdeling i Odense søger vi en erfaren udvikler, der skal være en del af et team, som arbejder med vores nye skriveværktøj Write Assistant.

Write Assistant hjælper brugerne med at skrive hurtigere og bedre engelsk uanset deres modersmål. Værktøjet er udviklet som en kombination af sprogteknologi, ordbogsdata og softwareudvikling. Du kan se og prøve det her: writeassistant.com.

Vi er nu gået i gang med at lancere Write Assistant globalt, så produktet skal videreudvikles. Vi ønsker os en ny kollega, der aktivt deltager i denne udvikling, og som er klar til både store og små udfordringer med frihed under ansvar.

Write Assistant er udviklet med udgangspunkt i C++ og Qt. Vi udvikler dog i flere sprog og miljøer, f.eks. Python. Vi udvikler også til macOS, og vi anvender bl.a. Jenkins automation server. Endelig udvikler vi ny sprogteknologi til Write Assistant via neurale netværk i samarbejde med SDU.

Vi forventer, at du er en erfaren udvikler, som har minimum 3 års praktisk erfaring. Du kan både tænke konceptuelt og ideudvikle, og du kan omsætte ideerne hurtigt og effektivt til kode. Og så befinder du dig godt i en meget omskiftelig hverdag sammen med et dygtigt, internationalt agilt team, hvor der både er mulighed for at lære og lære fra sig.

I vores IT-afdeling er vi 40 engagerede mennesker, som arbejder med alt fra udvikling og design til drift og projektledelse. Vi vil faglig og personlig udvikling, vi vil have det sjovt, og vi vil udvikle succesfulde produkter.

Hvem er vi?

Vi er en ung, innovativ og visionær IT-virksomhed med speciale inden for oversættelse og læring. Vi holder til i Odense og er ca. 100 medarbejdere. Vi vokser hele tiden og har vundet 8 gazellepriser. Vi har mere end 1 million brugere på vores portaler. Vores produkter inkluderer:

  • Ordbogen.com – vores flagskib, Danmarks største ordbogsside, som i dag omfatter over 60 forskellige ordbøger
  • Lemma.com – den internationale version af Ordbogen.com
  • Grammatip.com – vores online træningsside til undervisning i dansk, engelsk, tysk og fransk grammatik og dansk stavning og læsning for danske skolebørn samt dansk for voksne kursister og udlændinge.
  • Write Assistant – vores nye intelligente skriveværktøj, der hjælper brugeren med at skrive hurtigere og bedre engelsk, uanset brugerens modersmål.
     

Inden for husets fire vægge føler vi os som én stor og fantastisk familie. Vi har den opfindsomhed og fleksibilitet, der kendetegner en iværksættervirksomhed. Vi er pionerer inden for balancen mellem arbejde og privatliv. Vi vægter efteruddannelse og plads til personlig udvikling for vores medarbejdere. Vi vokser og udvider selv hele tiden. Vores mål er at erobre verden og blive dens foretrukne sprog- og oversættelsesværktøj.

Ansøgning og kontakt

Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV via "søg jobbet her". Det er en stor fordel, hvis vi med det samme kan se, hvor god du er til at kode, så send gerne et link til din Github, Bitbucket eller lignende. Har du været del af et projekt, som du med rette kan være stolt af, så hører vi også meget gerne om dette.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, frokostordning, pension, sundhedsordning og masser af sociale aktiviteter. Har du spørgsmål, så ring til COO Jeppe Kjeldsen på tlf. 69 12 76 06.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.