Medarbejder til HiL Setup, MAN Energy Solutions | it-jobbank
Find job

Medarbejder til HiL Setup

(Hardware-in-the-loop)

- Vil du være en central koordinerende del af vores HiL (hardware-in-the-loop) udvikling?
- Vil du være en del af et innovativt og dynamisk team, der arbejder for at forbedre hverdagen for knap 40 ingeniører
- Så har vi det helt rigtige job til dig!

Jobbet 

MAN Energy Solutions er markedsledende inden for udvikling af to-takt dieselmotorer til fremdrivning af større skibe. Der har de seneste år været stort fokus på at øge fleksibiliteten af motorstyringen via digitalisering, og det er her at du kommer ind i billedet.

Vi søger en højt engageret medarbejder til at indgå i vores funktionsgruppe, som hjælper andre applikationsingeniører med udviklingen af motorstyringssoftware. Motorstyringssoftwaren er en meget central del af en moderne skibsmotor, som styrer det meste af motorens funktionalitet. 
I udviklingen af motorstyringssoftwaren er det vigtigt, at man hele tiden kan teste op imod forskellige simuleringsmiljøer, da det er en alt for dyr og langsommelig proces at teste direkte på en rigtig skibsmotor. Et af disse simuleringsmiljøer er vores HiL testvægge, hvor man tester softwaren på de rigtige controllere som man benytter på et skib. 
Du skal her have en vigtig rolle i at vedligeholde og videreudvikle de tidligere omtalte testvægge og test software. Ved siden af dine alm. arbejdsopgaver er det planen at du skal stå for den daglige projektkoordinering i HiL teamet, som pt. består af tre fuldtidsansatte (inkl. dig) og én studerende.

Du får spændende og afvekslende opgaver i en afdeling med stor kontaktflade til afdelingerne for software udviklingen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Agil daglig projektkoordinator for HiL-teamet bestående af tre fuldtidsansatte og én studerende
  • Udarbejdelse af EL-tegninger (vi benytter programmet PCscematic)
  • Programmeringsopgaver i Labview og Python
  • Diverse IT opsætninger vedrørende vores testfaciliteter
  • Kablingsarbejde og EL arbejde med svagstrøms opsætninger
  • Der vil være gode faglige- og personlige udviklings- og uddannelsesmuligheder, og du skal forvente op til 10 rejsedage årligt, typisk til Tyskland, Indien og Korea.
     

Kvalifikationer:

  • Vi forestiller os, at du er uddannet svagstrømsingeniør, elektrisk energiteknologi, datalog, maskinmester el.lign.
  • Du har erfaring med at arbejde med agile metoder såsom SCRUM eller Kanban - meget gerne fra en koordinerende rolle
  • Du har lyst til at indgå i socialt samvær og samarbejde med kollegaer
  • Du er selvdreven, har en analytisk arbejdsgang og evne til at lave gode langsigtede løsninger
  • Du har gode kommunikationsegenskaber mht. kollegaer/ledere og har et højt fagligt niveau
  • Det er et plus hvis du har kendskab til Labview og Python
  • Ligeledes er det et plus hvis du har kendskab til National Instrument cRIO og Wago.
     

Dit nye team 

Vi har et godt sammenhold og afholder flere sociale arrangementer i løbet af året, som vi håber at du vil være en del af.

MAN i København 

Vores danske hovedkontor ligger ud til vandet i Københavns Sydhavn, hvor vi er ca. 1.400 gode kolleger. Her har vi blandt andet vores R&D center – fyldt med topklasse tekniske kapaciteter inden for udvikling af innovative motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. På 2-takstsområdet er vi uden sammenligning verdens førende videnscenter. I København ligger også vores største After Sales servicecenter (PrimeServ), vores store IT-afdeling og en lang række stabsfunktioner.

Vi tilbyder 

MAN tilbyder selvfølgelig en konkurrencedygtig lønpakke med pension. Derudover har vi en række andre tilbud til medarbejderne. Det omfatter blandt andet:

  • Kritisk sygdomsforsikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Gode kantineforhold
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Rabatklubber
  • Stor fleksibilitet så du kan få din hverdag til at hænge sammen.
     

Ansøgning og kontakt 

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside ved at klikke på ”Søg jobbet her” og vedhæft en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er den 15. september 2019). 
Vi afholder samtaler i ansøgningsperioden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bjørn Eskildsen, Head of Department for Control Development System på mail bjoern.eskildsen@man-es.com.

Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions er verdens førende leverandør af dieselmotorer og turbomaskineri. Faktisk er halvdelen af alle varer, der transporteres globalt, bragt fremad ved hjælp af en motor, vi har udviklet. Vores position er resultatet af 250 års arbejde på hele tiden at blive bedre. Vi er drevet af en stor begejstring for teknik. Vi elsker udfordringer, men endnu mere elsker vi arbejdet med at finde løsninger. Det må gerne være både svært og krævende, og det er aldrig kedeligt. Vores helt store fokus er at nedbringe den globale skibsfarts CO2 udslip. Det gør vi ved at udtænke og udvikle state-of-the-art maskiner og systemer, der kan anvende alternative og renere brændselsformer. MAN Energy Solutions har ca. 14.000 medarbejdere fordelt på 120 kontorer over hele kloden. I Danmark er vi ca. 2.100 medarbejdere. Læs mere på man-es.com

MAN Energy Solutions enables its customers to achieve sustainable value creation in the transition towards a carbon neutral future. Addressing tomorrow’s challenges within the marine, energy and industrial sectors, we improve efficiency and performance at a systemic level. Leading the way in advanced engineering for more than 250 years, we provide a unique portfolio of technologies. Headquartered in Germany, MAN Energy Solutions employs some 14,000 people at over 120 sites globally. Our after-sales brand, MAN PrimeServ, offers a vast network of service centres to our customers all over the world.
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København SV

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.