Studiejob - Software Developer, IT Minds ApS | it-jobbank
Find job

Studiejob - Software Developer

Har du stor passion for softwareudvikling, og er du på udkig efter et studiejob i et softwarehus, hvor du får erfaring med nye teknologier, spændende projekter og kommer til at arbejde sammen med passionerede og dygtige udviklere?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

Dit studiejob - ansvar og faglig udvikling

Som Software Developer ved IT Minds får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt tidligt i din karriere. Vi tager udgangspunkt i, hvad du gerne vil og kan arbejde med, så vi sammen kan levere værdifulde løsninger til vores kunder. 
Vi er et udviklingshus, og det betyder, at vi leverer software og ikke drift - hos os bliver du ikke sat i et hjørne for at lave bugfixing. På vores projekter vægter vi et godt samarbejde med kunden højt, vi elsker at bruge de nyeste teknologier og dine inputs til den rigtig løsning vil blive hørt.

Derudover kan du forvente

  • spændende arbejdsopgaver i samarbejde med erfarne udviklere
  • relevant erhvervserfaring samt forretnings- og projektforståelse,
  • mulighed for at deltage i faglige workshops
  • en arbejdstid på ca. 15 t/u med fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie.
     

Et perfekt studiejob for dig, der gerne vil udfolde og udfordre dig selv i en virksomhed, hvor det sociale og faglige sammenhold er stærkt. Bliver du ansat, kan du derfor forvente en invitation til vores ølklub, LAN-aften eller workshop - og så ligger vi centralt placeret i IT-byen.  

“IT Minds har givet mig mulighed for at udvide mit kompetenceniveau. Jeg tror ikke man finder mange steder som giver de samme muligheder for personlig vækst som IT Minds”
Simon, Software Developer.

Hvem er du?

Du er entusiastisk og brænder for softwareudvikling, hvor du altid på udkig efter den gode løsning frem for den hurtige.

Herudover

  • er du i gang med en uddannelse som softwareingeniør, Datalog eller lignende.
  • har du et godt kendskab til .NET-platformen (C#), Java og/eller JavaScript, og du har arbejdet med det på et par projekter eller i tidligere job.
  • er det en fordel, at du har erfaring med frameworks såsom ASP.NET, Angular, React og Vue.js samt SQL og NoSQL databaser herunder eksempelvis MongoDB.
     

Sidst men ikke mindst, så er det en fordel, hvis du elsker kage, gode grin, bordfodbold, bordtennis, brætspil mv. Alternativt vægtes en høj headshotprocent i CS:GO, da vi har stolte traditioner i FirmaCS regi!

IT Minds er

Et softwarehus, der samler IT talenter ét sted. Vi er omkring 175 studerende og nyuddannede i et miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på faglighed, de nyeste teknologier og kvalitetsprodukter. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, står højt på vores dagsorden, hvorfor vi arbejder både agilt og gennemsigtigt. Tilgangen til arbejdet er simpel - vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger.

Fremtidens softwareløsninger udviklet af nutidens unge talenter! Young Minds - Excellent Solutions.

Skal du med på holdet?

Så trykker du blot på "søg jobbet her" - husk at vedhæfte både cv, ansøgning og karakterudskrift. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag fat i vores søde HR-konsulent Sara på +45 61 36 65 38.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.