Robotics Process Automation-udvikler, Alm. Brand | it-jobbank
Find job

Robotics Process Automation-udvikler

Formål

Du skal være med til at løfte vores softwareautomatisering til et helt nyt niveau gennem brug af UiPath.

I Center of Excellence bliver du en del af et team, der arbejder med automatisering af processer ved hjælp af RPA (Robotics Process Automation). Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for proces- og RPA-udvikling, og du vil samtidig få en faglig forankring til vores IT-afdeling.

Jobbet

Opgaven med at udvikle, konfigurere og vedligeholde robotter løses i tæt dialog med specialister på det område, som skal automatiseres.

Som RPA-udvikler bliver opgaverne blandt andet:

  • At udvikle og teste automatiske processer i RPA-software, herunder optimering og dokumentation
  • At udvikle arkitektur, grundlag og metode for RPA-udvikling
  • At indgå i dialog med specialister om processerne
  • At sikre løbende vedligehold og forbedring af allerede udviklede løsninger
  • At sikre stabil drift.
     

Vores fokus i udviklingen er på kvalitet og standardisering, så vi kan genbruge koder og enkeltdele. For at sikre den bedste kvalitet af vores robotter har vi stort fokus på at håndtere og minimere fejl. Det er derfor vigtigt, at du kan gå systematisk til opgaverne for at sikre, at ingen detaljer bliver overset.

Du kan se frem til at starte i et nyoprettet job, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på arbejdsmetoderne, da vi fortsat er ved at skabe vores måde at arbejde med RPA på.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en baggrund med softwareudvikling, og du har ideelt et par års erfaring inden for RPA-udvikling.

Det vigtigste er, at du har en stor teknisk indsigt, brænder for softwareudvikling i bred forstand og har lyst til at fordybe dig i et nyt område.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med UiPath, Kapow og/eller andre RPA-værktøjer er en fordel
  • Erfaring med automatisering af arbejdsgange generelt
  • Erfaring med Visual Basic eller C# er en fordel
  • Erfaring med versionsstyring er en fordel
  • Har let ved at sætte dig ind i og forstå brugerens og organisationens behov.
     

Du har let ved at sætte dig ind i og forstå brugerens og organisationens behov. Du brænder for at levere gode løsninger, der understøtter Alm. Brands behov for automatisering og effektivisering. Endelig er det vigtigt, at du trives i samarbejde med alle slags mennesker og har evner til at formidle tekniske budskaber på en klar og forståelig måde.

Dit nye team

Du bliver forankret i IT som en del af afdelingen Digitalisering, Innovation og IT. Din dagligdag vil du have i RPA-teamet på hovedkontoret på Midtermolen nær Langelinje. RPA-teamets primære fokus er at udvikle og vedligeholde kontorrobotter på tværs af organisationen. RPA-teamet er et forholdsvis nyopstartet team, hvilket giver dig gode muligheder for at bringe dine erfaringer i spil. I RPA-teamet får du 4 gode kollegaer, som alle har forskellige erfaringsmæssige baggrunde. Alle i teamet brænder for at bidrage med automatiseringer, som kan være med til at indfri Alm. Brands store forventninger til RPA.

Kontakt og ansøgning

Er du vores nye RPA-udvikler så send os senest den 15. september din ansøgning med CV. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte din kommende chef Lykke Bagger på 3147 9034 eller RPA ansvarlig Lars Svarre Krogsgaard på 2762 8321. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.