Frontend'er, Politikens Lokalaviser A/S | it-jobbank
Find job

Frontend'er

Ambitiøs Frontend’er til vores digitale univers


Landets hurtigst voksende lokale nyhedssites søger en frontend-udvikler, der vil være med til at forbedre vores digitale univers, som hver måned har mere end 5 mio. besøg og rangerer blandt de 20 mest besøgte danske sites. Vi driver 19 lokale sites i Danmark og 21 i Sverige under de to brands Lokalavisen.dk og Lokaltidningen.se.

Vi er i en rivende trafikmæssig og økonomisk udvikling, og savner en ambitiøs udvikler, der kan hjælpe os med at gøres vores sites hurtigere, mere brugervenlige og robuste.    

Som Danmarks største lokale mediehus har vi høje ambitioner med vores digitale tilstedeværelse, som du skal være med til at indfri. Det er derfor vigtigt, at du har flere års erfaring med frontend-teknologier og en brændende lyst til at lære fra dig og lære nyt. Politikens Lokalaviser er en del af JP/Politikens Hus A/S.

Du kommer til at arbejde med:

  • Frontend-udvikling i responsivt design
  • Integration mod diverse API-løsninger og tredjepartsprodukter (web-tv, nyhedsbreve, e-papers …)
  • På dagsordenen er særligt integration mellem vores sites og adserveren AppNexus
  • SEO
  • Projektledelse af og/eller deltagelse i større og små projekter
  • Support af sælgere og journalister
  • Håndtering af de ca. 15 systemer, som udgør vores digitale platform.
     

Vi forestiller os du:

  • Har minimum tre års erfaring med frontend-udvikling
  • Arbejder fortroligt med JSP, jQuery, CSS og HTML
  • Kommer fra et annoncefinansieret medie
  • Kan varetage direkte dialog med samarbejdspartnere
  • Nemt kan tale med og supportere såvel journalister som sælgere
  • Trives med at få hjulene til at dreje og tage hånd om såvel små som større projekter
  • Har sans for detaljen, kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har lyst til at være med på en ambitiøs digital rejse
  • Og det vil være et stort plus, hvis du kender til Escenic (vores CMS) og widget framework (frontend).
     

Vi holder til i Charlottenlund. Stillingen er 37 timer/ugen og arbejdet liggerprimært i dagtimerne.

Lyder det som en stilling, der er skræddersyet til dig, så kan du søge den online via www.jppol.dk under Karriere. Her skal du udfylde skemaet med basisinformationer og vedhæfte ansøgning, cv, m.m.

Ansøgningsfrist er onsdag den 18. september 2019.

Vil du høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Thomas Hviid-Andersen, Digital Manager, tha@lokalavisen.dk, tlf.: 2927 2390

Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Vores formål er at formidle oplysning, nyheder og debat til borgerne. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser. JP/Politikens Hus ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans og Watch Medier. Med JP/Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks og Sveriges mest læste forfattere. Og i regi af Politikens Lokalaviser udgiver vi mere end 50 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige. JP/Politikens Hus beskæftiger godt 2.100 ansatte og havde i 2018 en omsætning på 2,8 mia. kr.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Charlottenlund

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.