UX- og Service Designer til Ledernes Hovedorganisation, Ledernes Hovedorganisation | it-jobbank
Find job

UX- og Service Designer til Ledernes Hovedorganisation

Vil du være med til at drive digital transformation i en af Danmarks største interesseorganisationer med over 127.000 medlemmer? Vil du være med til at skabe fremtidens digitale medlemsorganisation? I Ledernes Hovedorganisation arbejder vi ambitiøst med digitalisering, og vi mangler dig til at hjælpe med at udvikle nye digitale produkter og services i verdensklasse, der skaber værdi for vores medlemmer.

Som UX- og Service Designer hos Ledernes Hovedorganisation vil du i starten have fokus på at etablere vores praksis omkring brugercentreret produkt- og serviceudvikling. Der ligger desuden en række konkrete initiativer, der har brug for dine kompetencer og din erfaring i forhold til at facilitere hypotese- og konceptvalideringsforløb.

For at vi sammen bliver en succes, har du nogle års erfaring som UX- og Service Designer, og du har et stærkt drive.

Du ved, hvad microcopy og -interactions kan gøre for brugeroplevelsen, og så arbejder du mål- og data-drevet og validerer dine UX-designs gennem tests og prototyper.

Og så er du naturligvis stærk i de klassiske UX-discipliner:

  • User research og brugerinvolvering, brugertest og analytics
  • Wireframing og Prototyping (både klikbare og håndtegnede)
  • Validering af hypoteser gennem eksperimenter, task analysis og journey mapping.
     

Organisatorisk bliver du forankret i vores Digitale Team, men vi har meget stort fokus på at samarbejde, så du kan lide at arbejde tværorganisatorisk med mange dygtige kolleger.

Derudover ser vi efter dig, der

  • kan kommunikere enkelt og argumentere for dine valg og anbefalinger
  • evner at tænke MVP og kan facilitere et design-sprint
  • trives godt i både feltarbejde og foran skærmen
  • Erfaring med at indgå i agile processer som SCRUM
     

Vi vil meget gerne se eksempler fra din portefølje, der viser os, at du taler brugerens sag, og at du kan lancere brugervenlige og vellykkede digitale produkter, som en del af et team.

Vi tilbyder

  • En stilling med en unik mulighed for at præge den digitale transformation i Ledernes Hovedorganisation
  • En plads i en dynamisk organisation med over 350 ansatte og 127.000 medlemmer. Vi er ambitiøse og har en uformel kultur, hvor vi vægter samarbejde og faglig udvikling højt
  • Vi er ambitiøse og har en uformel kultur, hvor vi vægter samarbejde og faglig udvikling højt
  • Syv ugers ferie, frokostordning fra Meyers Kantiner og en række personalegoder
  • Løn efter kvalifikationer
     

Er du den rette?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og cv senest den 15. september 2019. Vi holder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digital Chef, Thomas Kerdil på tlf. 26 37 87 17 eller på mail tck@lho.dk.


I Ledernes Hovedorganisation er vi 350 medarbejdere, der blandt andet yder professionel rådgivning til vores medlemmer om ledelsesudfordringer, karriereudvikling, ansættelsesvilkår, dagpenge, efterløn og meget andet. På nuværende tidspunkt har vi mere end 127.000 medlemmer. Du kan læse mere om os på www.lederne.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.