Ledelses- og administrativ kompetence til en spændende stilling med udviklingsmuligheder, inu:it A/S | it-jobbank
Find job

Ledelses- og administrativ kompetence til en spændende stilling med udviklingsmuligheder

Jobbet

Til vores kontor i Thisted søger vi en stærk ledelses- og administrativ ressource til at hjælpe med effektivisering og videreudvikling af vores konsulentafdeling, som er inde i en spændende vækst.

Du kommer til at forestå den daglige ledelse på kontoret. Dine hovedprioriteter bliver koordinering af opgaver og viden, samt kompetenceudvikling. Det skal løbende sikres, at vi har den nødvendige kapacitet til at løse kundernes behov og at der samarbejdes om at levere et fuldstændigt produkt, som lever op til forventningerne. Du skal desuden være med til at sikre, at vi får det optimale udbytte af kompetencerne og ressourcerne i afdelingen.

Vi søger dig, der har teknologiforståelse og kan bringe din indsigt i spil som sparringspartner for både teamet og vores kunder i Danmark. Du skal have lyst og evne til at være med til at forme afdelingen - i tæt samarbejde med vores seniorkonsulenter og direktøren.

Du får ligeledes ansvaret for at sikre en stabil drift i vores interne driftssetup, samt en række administrative opgaver i afdelingen. Det er vigtigt, at du er administrativt stærk og har et højt eksekveringsniveau, samt formår at få afsluttet, hvad du starter.

Arbejdsområder

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Personaleledelse af i alt 15 medarbejdere bestående af seniorkonsulenter, konsulenter og elever samt vores webteam
  • Koordinering af opgaver og ressourcer, så det løbende sikres, at vi har den nødvendige kapacitet til at løse kundernes behov
  • Medarbejderudvikling (udarbejdelse og opfølgning på uddannelsesplaner, certificeringer, elevplaner)
  • Projektstyring i form af ledelsesmæssig støtte på større IT-projekter og projektledelse på interne optimeringsprojekter
  • Sikring af den daglige drift
  • Udarbejdelse- og styring af kundekontrakter
  • Administration (budgetstyring og økonomiopfølgning)
  • Interessenthåndtering i form af dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere og kunder.
     

Du får reference til direktøren.

Dine kvalifikationer

Du har

  • Gerne erfaring med IT-personaleledelse - og det er noget, du brænder for
  • Bred IT-teknisk viden. Du må desuden gerne kunne tage del i konsulentarbejdet, men det er ikke et krav
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evnen til at prioritere, samt skabe overblik og struktur
  • Stærke administrative kompetencer.
     

Som person er du nysgerrig, humoristisk og har en empatisk tilgang til medarbejdere og kollegaer. Desuden er du:

  • Selvstændig og resultatorienteret samt tager ansvar for opgaverne, indtil de er i mål
  • Kundeorienteret/servicemindet
  • Udadvendt og spørgende.
     

Din kommende arbejdsplads

Vi er et konsulenthus, hvor den nære relation til kunden har absolut topprioritet. Vores konsulenter står altid til rådighed med høj service og specialiseret rådgivning.

Vi tror på, at vi alle kan lære af hinanden, og derfor er afdelingen et fint miks af både yngre og mere erfarne konsulenter, som hjælper vores kunder med at videreudvikle og vedligeholde deres it-platform.

Vi arbejder professionelt og lægger stor vægt på vores faglighed samt at dygtiggøre os, så vi skaber værdi for vores kunder. Vi har en flad struktur, hvor der er højt til loftet - en kultur vi er stolte af, med masser af plads til drømme, ambitioner og gode ideer, og vi har en imødekommende og uformel omgangstone.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Martin Gjødvad på telefon 96 34 55 70.

Send gerne din ansøgning allerede i dag men senest d. 18. september. Tiltrædelse forventes at være 1. november 2019.

Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.


Om virksomheden

inu:it blev etableret i Grønland for snart 25 år siden, med fokus på rådgivning, optimering, design og support inden for it-infrastruktur. Kundelisten er lang og omfatter både større og mindre offentlige og private virksomheder og organisationer. inu:it har gennem årene haft en fantastisk rejse – fra helt nystartet virksomhed med to medarbejdere og én kunde til en veletableret struktur med mere end 60 kompetente medarbejdere, hundredvis af kunder, samt flere afdelinger i Grønland og Danmark. Kontoret i Thisted startede op med blot 4 medarbejdere i 2013 og har siden da været i en konstant positiv udvikling.

Sammen med fantastiske medarbejdere er der skabt en helt særlig kultur i inu:it, hvor fokus er på at levere gode kundeoplevelser gennem kreativitet, samarbejde, uddannelse og udvikling.

Iværksætterånden, som inu:it er vokset ud af, lever stadig, og der er frihed til udvikling og ansvar for eksekvering. Det handler om at løse vores kunders udfordringer uanset omfang og kompleksitet – og vi er altid klar til at handle hurtigt og hjælpe til, når det brænder på.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Thisted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.