IT-Infrastrukturspecialist, Scan Global Logistics | it-jobbank
Find job

IT-Infrastrukturspecialist

Scan Global Logistics A/S, en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder, søger en engageret IT-Infrastrukturspecialist til Group IT, Kastrup. Arbejdspladsen er vores hovedkontor i København.

Vi leverer IT-løsninger til vores mange kontorer globalt, og du vil have en bred kontaktflade både nationalt og internationalt. Du bliver en del af IT-Operationsteamet, som består af en håndfuld medarbejdere inden for helpdesk, support, server og netværk.

Der er i øjeblikket fuld fart i forretningen, med mange spændende IT-projekter i luften. Vi udvider ofte med nye kontorer, og er i gang med en større fornyelse af flere af vores forretnings- og IT-systemer.
Desuden ser vi hele tiden på, hvordan vi kan optimere og udvikle den eksisterende drift, ved at arbejde smartere eller anderledes - Vi står ikke stille.

Systemlandskabet består primært af Windows, Hyper-V, Exchange og Skype for Business, med Aruba/ProCurve samt Cisco ASA på netværkssiden.
Vi arbejder med hybrid-Cloud på flere områder og vil fokusere på Azure/O365 og lignende i vores løsninger fremover.

Om jobbet:

  • Udvikle, planlægge, implementere og drifte nuværende og fremtidige systemer og teknologier
  • Vedligeholde, optimere og sikkerhedsopdatere infrastrukturen
  • 2./3. Level support på Server og Microsoft-infrastrukturen
  • Assistere kollegaer i IT-Operations med fejlsøgning og support på alle niveauer og snitflader
  • Fokus på forbedring af systemer, arbejdsrutiner, procedurer og dokumentation, samt automatisering og implementering af best-practices for IT-drift
  • Være opdateret, og afprøve løsninger og tiltag der forbedrer driften af vores infrastruktur
  • Implementere og udvikle IT-sikkerhedstiltag og løsninger.
     

Om dig:

  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
  • Du tager ejerskab og ansvar for dine opgaver
  • Du er god til at analysere og løse problemer
  • Du brænder for de tungere emner indenfor IT, og kan lide at fordybe dig ind i dine ansvarsområder
  • Du har bred teknisk viden, og erfaring med flere af nedenstående områder:
    - Microsoft-infrastruktur (Windows Server, AD, Azure, ADFS, Exchange, O365, Sharepoint)
    - Virtualisering (Hyper-V)
    - Skype for Business
    - Backup (Veeam)
    - Databaser (MSSQL, Oracle)
    - Scripting (Batch, Powershell)
    - Overvågning og Monitorering
    - Citrix XenApp
    - Netværk (Aruba/ProCurve/Cisco ASA)
    - Compellent SAN.
     

Vi kan tilbyde dig

Du bliver en vigtig del af vores IT-Operationsteam, som har ansvaret for vores globale IT-setup.
Her er god mulighed for personlig og faglig udvikling, og du får indflydelse på både din egen dagligdag og afdelingens udvikling. Vi drifter al IT-infrastrukturen i selskabet og der er berøringsflade med alle områder i IT-Operations.
Der er forefaldende rejseaktivitet i Danmark og Skandinavien, og kørekort er en fordel.
Deltagelse i vagtordning.

Ansøgning

Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer, at påbegynde samtaler løbende.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte Head of Department, Mark Filbert, på telefon +45 4073 4240.

Besøg også vores website, www.scangl.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Kastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.