.NET-udvikler, Unik System Design A/S | it-jobbank
Find job

.NET-udvikler

Bliv en unik softwarehelt i vores udviklermiljø i Vejle, og vær med i den spændende videreudvikling af Unik Advosys. 

Hvad kommer du til at lave? 

Du kommer til at arbejde med nyudvikling vha. C# .NET i et Client-Server miljø, samt med løbende tilretning/udvidelse af den eksisterende .NET-kode. Du kommer til at udvikle både frontend og backend, og får dine egne kode-ansvarsområder. Udviklingsprojekterne løses i tæt samarbejde med vores afdeling for test og kvalitetssikring samt vores kunder, så du skal kunne lide dialogen med andre mennesker.  

Kvalifikationer 

Vi lægger vægt på, at du som udvikler har dyb viden inden for softwareudvikling, og at du ved, at sund arkitektur og løse koblinger er vigtige elementer. Du er god til at skabe dig et overblik over komplekse løsninger og kan nemt sætte dig ind i ny forretningsviden. Du bidrager konstruktivt til, at du og dine kollegaer bliver bedre sammen, så du skal kunne lide at lære nyt og lære fra dig.  

Du er nysgerrig for, hvad der rører sig teknologisk, og du er ikke bange for at stille spørgsmålstegn ved "plejer". 

Du har en relevant IT-uddannelse som bachelor, datamatiker eller tilsvarende. Du skal have mindst 3 års erhvervserfaring med udvikling i .NET.

Det vil være en fordel, hvis du har et indgående kendskab til et eller flere af nedenstående områder:  

  • Udvikling af store administrative applikationer 
  • Client-Server-arkitektur 
  • C# .NET 
  • WinForms 
  • SOLID-principper 
  • Unittest og kvalitetssikring 
  • GIT eller Team Foundation Server 
  • Kanban/Agil udvikling.
     

Vi skaber unikke softwareprodukter  

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder i advokatbranchen og med bolig- og ejendomsadministration. I et tæt samarbejde med vores kunder har vi gennem 30 år udviklet fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum med bl.a. vores markedsledende branchesoftware til advokater Unik Advosys.  

Bliv en del af noget unikt  

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.  

En af Danmarks bedste arbejdspladser  

Bag vores software står 160 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger.  

Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste it arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen.  

Spørgsmål om jobbet kontakt

Inge Licht 
Teamleder
is@unik.dk
tlf. 76 42 11 21


Vi kender din softwaredag

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer.
Bag vores software står 160 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.