Skarpe DevOps engineers med SAFe erfaring, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen | it-jobbank
Find job

Skarpe DevOps engineers med SAFe erfaring

Er du en faglig skarp DevOps engineer, der motiveres af høje kvalitetskrav og som kan levere på dem? Vil du arbejde med helt moderne teknologier og udvikle it-systemer til ejendomsområdet og øvrige skattefaglige områder i Danmarks skatteforvaltning? Så er du måske vores nye DevOps engineer.

Som DevOps engineer i Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE) får du en afgørende rolle i moderniseringen af it-systemer til den danske skatteforvaltning, hvor ejendomsområdet er i fokus i øjeblikket. Udviklingen foregår i sprints med udgangspunkt i SCRUM og SAFe, med daglige standups, kanban boards og leverancer i løbende releases.

Det er ikke nogen lille opgave, vi er blevet stillet. Vi udvikler et nyt system til at sikre fair og transparente ejendomsvurderinger til borgerne. Det er en del af en større overhaling af hele ejendomsvurderingsområdet. Alle opgaverne er samlet i en programorganisation, Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE). Vi har et stort fokus på at sikre, at vores it-løsninger kan klare den opgave, den er sat i verden for at løse og vi er fast besluttede på at lykkes.

DevOps engineer med høj faglighed

Som DevOps engineer i ICE vil du i samarbejde med et team af DevOps engineers, scrum masters og product owners implementere infrastruktur og integrationer til brug for udviklere og andre interessenter i Vurderingsstyrelsen. Du skal have mod på at arbejde med Infrastructure as Code og på at lære, hvordan man bygger lovlige og sikre it-systemer, der for en stor dels vedkommende afvikles på en 3. parts cloud-leverandør.

Du får mulighed for at:

  • arbejde med Amazon Web Services(AWS), Jenkins, Docker, Terraform og Linux
  • arbejde sammen med andre, både erfarne og nyuddannede, som er interesserede i disse spændende teknologier
  • gøre en forskel i samfundet ved at stå for systemet, der skal lave de nye offentlige ejendomsvurderinger
     

Ambitiøs med lyst til faglige udfordringer

Vi forestiller os, at du er uddannet datalog, ingeniør, datamatiker eller har en anden relevant videregående uddannelse, men du kan også have opnået din faglige viden via praktisk erfaring. Du har gerne allerede et par års erfaring med DevOps, men du kan også være nyuddannet med kendskab til generelle DevOps-metoder. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet, engageret og vant til at arbejde med andre i teams, og at du kan samarbejde på tværs i organisationen med f.eks. udviklere, procesejere, statistikere og jurister.

ICE, er som det første store offentlige program, godkendt til at etablere produktionsmiljø hos Amazon, hvorfor viden om cloud løsninger er et plus.

Om din nye arbejdsplads i ICE

ICE berører alle danskere med fast ejendom og er en del af fundamentet for finansiering af Danmark. Det er et stort ansvar, og derfor skal vi være dybt specialiserede og leve op til de højeste faglige standarder, samtidig med at vi har øje for hele samfundets behov. Vi er formelt organiseret efter kompetencer, men arbejder i programmet i tværfaglige teams efter SAFe modellen. Du bliver ansat i kontoret Udvikling 1 ICE sammen med 6 andre fastansatte kollegaer. Vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden sammen for at øge kvaliteten af alt hvad vi gør. Opgaven er stor, og der er tryk på, men vi bevarer en uformel omgangstone og tager det alvorligt, at vi også skal have det sjovt. Der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold. Vi er præget af en flad struktur med medbestemmelse på de enkelte teams.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her” senest 17. september. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dave Pearson på telefon 72 37 14 99.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil blive gennemført tests i forbindelse med ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.