Product Owner til AD og Exchange i Koncern IT , Københavns Kommune | it-jobbank
Find job

Product Owner til AD og Exchange i Koncern IT

Vil du være med til at bringe Københavns Kommune længere ind i den cloudbaserede verden? Er du nysgerrig, struktureret og flittig? Så er her en unik mulighed inden for cloud-teknologi i stor skala.

Vi søger talenter, som har en naturlig interesse for IT, og som gerne vil være en drivende kraft i Københavns Kommunes cloud-rejse. Det vigtigste er, at du er skarp og løsningsorienteret og har mod på at arbejde i en teknisk verden.

I Københavns Kommune vil du være med til at løse udfordringerne i et af Danmarks største og hurtigst voksende IT-landskaber. Her bliver du en del af en hverdag, hvor digitalisering spiller en afgørende rolle og hvor bl.a. cloud-løsninger står højt på agendaen.

Jobbet som AD og Exchange Owner

Som AD og Exchange Product Owner i Koncern IT vil du indgå i en nyere dedikeret gruppe, der sammen løfter kommunens cloudplatforme Microsoft O365/Azure. Gruppen er stadig under opbygning, og du vil derfor også kunne sætte dit præg på samarbejdet, opgaverne og arbejdsrytmen.

I jobbet som AD og Exchange product Owner vil du dagligt være i kontakt med rigtig mange mennesker, både kollegaer i Københavns Kommune samt eksterne partnere som leverandører. Det er derfor vigtigt, at du nyder rollen som rådgivende og udførende partner i din organisation, er god til at kommunikere – også skriftligt – og finder det naturligt at samarbejde tværfagligt.

Du opsøger naturligt løsninger og relationer, men er også pligtopfyldende i forhold til dine opgaver, som du følger til dørs. Du eksekverer derfor dine administrative opgaver omkring performance, status, forretningsbehov, dokumentation m.m. med sikker hånd.

Du kan forvente at få ansvar fra første dag og en stejl læringskurve. Til gengæld får du en dagligdag i en afdeling med mange kompetente kollegaer, der vægter teamånden højt. Derfor vil du aldrig stå alene, og mange opgaver løftes på tværs kollegaer imellem.

Om afdelingen

Hverdagen skifter ofte i Koncern IT. Både fordi vi har fokus på – og satser på – den nyeste teknologi, men også fordi vi forventer, at vores medarbejdere har lyst og drive til at udvikle sig, uanset om det er ved at specialisere sig i dybden eller få et endnu bedre forretningskendskab i bredden.

Du vil blive en del af Koncern IT's kontor Infrastruktur Applikationer, som består af 31 medarbejdere, der arbejder med applikationsdrift og projektstyring.

Koncern IT’s opgave er at bidrage til udviklingen af digitale løsninger, rådgive om ny teknologi og sikre sammenhængende processer på tværs af kommunens IT-drift og udvikling. Formålet er at gøre hverdagen nemmere for medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Du vil få din daglige gang på Borups Allé, lige ved Fuglebakken Station.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Infrastruktur Applikationer Bjarne Lund på 5168 7154 eller Malte Harrishøj på 2444 0009. 

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 19. september 2019


Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi har en høj faglighed, og vi brænder for nye teknologier. Vi udnytter vores mange fagligheder, og sammen sikrer vi plads til mere velfærd og gør hverdagen nemmere for borgerne i København. Mød os på Koncernit.kk.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.