Systemudvikler med SQL-erfaring, Middelfart Sparekasse | it-jobbank
Find job

Systemudvikler med SQL-erfaring

Færdes du hjemmevant i SQL-universet, så kan du også komme til at færdes hjemmevant på en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi søger nemlig en systemudvikler til vores IT-afdeling i Middelfart Sparekasse.

Vi har brug for en dygtig systemudvikler med SQL Server-erfaring. Som systemudvikler vil du arbejde med udvikling af vores BI-løsninger, herunder vores Rådgiverportal, som er centrum for de fleste af vores egenudviklede løsninger.

Du bliver en del af et af IT-afdelingens aktuelt største projekter - en transformation fra en SAS-verden til et SQL-univers. Det omfatter alt fra ETL-jobs, over dataklargøring (datamarter, kuber m.m.) og til rapportering.

Det er vores forventning, at vores rapportering fremover baserer sig på en kombination af SQL Reporting Services og Power BI.

Ad hoc-udtræk fylder også en del i vores dagligdag, hvor ledelsen og fagcheferne er vores gode kunder. Kampagner og andre periodiske aktiviteter leverer IT også data til.

Om dig - fagligt

  • Du har en god forståelse for softwarearkitektur, og det afspejler sig i dine løsninger
  • Du har fokus på både kodekvalitet og dokumentationsstandarder 
  • Du har erfaring med SQL Server - herunder Visual Studio, SQL Server Management Studio, SSIS-pakker og SQL Reporting Services 
  • Du har erfaring med at arbejde struktureret med dine opgaver i Azure Devops. Du har erfaring med Git repository: Git / GitFlow 
  • PHP-erfaring en fordel (vores brugerinterface i Rådgiverportal er kodet i PHP) 
  • Erfaring med Power BI og Office 365 vil være en fordel 
  • Kendskab til skabeloner i Excel og Word vil være en fordel.
     

IT-afdelingen tæller i alt 13 kolleger. Du bliver en del af et tre-mands udviklerteam. I hele Sparekassen er vi cirka 330 medarbejdere, heraf har de 100 deres daglige gang i hovedsædet.

Vi kunne godt fortælle om den gode frokost, kaffen og frugtordningen, men det er vigtigere for os at understrege, at du kommer til en arbejdsplads, hvor tillid er fundamentet. Du får frihed til at tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver, så det passer dig bedst. Den frihed forventer vi, at du omsætter til fælles bedste for Sparekassen, kollegerne og dig.

Om dig - personligt

  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med dine opgaver 
  • Du er en udpræget holdspiller 
  • Du er proaktiv, nysgerrig og stiller spørgsmål om ting, du ikke forstår 
  • Du elsker at kode 
  • Har du erfaring fra den finansielle verden, vil det begrebsmæssigt give dig en fordel, ligesom kendskab til SDC’s datalandskab vil være en fordel.
     

Har du lyst til et spændende job, hvor du har store muligheder for at bidrage til udviklingen af Sparekassen, så kan du søge jobbet her. Sidste frist er mandag den 16. september, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende kalder kandidater til samtale.

Du kan høre mere om jobbet ved at ringe til IT-chef Kim Bjørn Kristensen på telefon 40 29 50 40 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på telefon 27 90 05 47.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Middelfart

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.