Kvalitetsbevidst og systematisk systemkonsulent søges til en virksomhed, hvor der i høj grad også er fokus på din trivsel, Panorama Consult | it-jobbank
Find job

Kvalitetsbevidst og systematisk systemkonsulent søges til en virksomhed, hvor der i høj grad også er fokus på din trivsel

Panorama Consult søger for Gensam Data en grundig og systematisk systemkonsulent med god erfaring inden for udvikling af eksisterende IT-systemer.

Gensam Data er en virksomhed, som leverer totale IT-løsninger til skadesforsikringsselskaber. Virksomheden har leveret specialiserede IT-løsninger siden 1970 og er i stadig udvikling.

Stillingen er således en nyoprettet stilling. Hos Gensam Data er der fokus på at levere de rigtige løsninger i høj kvalitet til kunderne.

Hvis du trives med at videreudvikle et system, der kan være med til at flytte kundernes forretning, så kan denne stilling være noget for dig. Dine primære opgaver bliver at arbejde med opsætning, tilpasning og udvikling af eksisterende systemer.

Med reference til udviklingschefen kommer du til at indgå i et team af 22 erfarne og engagerede kolleger, hvoraf der er 13 systemkonsulenter og 9 systemudviklere.

Dine primære opgaver er følgende:

  • Opsætning og tilpasning via parametre i større eksisterende systemer med mange integrationer 
  • Test af egne og dine kollegers arbejde samt tilpasninger efter kundernes test
  • At kunne kommunikere og forventningsafstemme omkring behovsafklaring og kravspecificering.
     

Dine faglige kompetencer:

  • God praktisk erfaring med opsætning, tilpasning og udvikling af større systemer
  • Erfaring med at kommunikere og forventningsafstemme omkring behovsafklaring og kravspecificering
  • Erfaring med test af systemer
  • Gerne erfaring fra forsikringsbranchen eller den finansielle sektor
     

Dine personlige kompetencer:

  • Du arbejder grundigt og systematisk med kvalitet i fokus
  • Du er vedholdende og tålmodig i din opgaveløsning
  • Du er god til at overskue og gennemskue systemer
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og fordybe dig i opgaven, men er også god til at samarbejde og udveksle erfaringer.
     

Gensam Data kan tilbyde:

En arbejdsplads hvor de ansatte er ansat længe, da der er et godt arbejdsmiljø kombineret med, at der er fokus på at skabe gode rammer for din faglige og personlige udvikling samt præstation.

En løn, der matcher din erfaring og kvalifikationer, god kantineordning, flekstid, mulighed for hjemmearbejde og en attraktiv lønpakke med eksempelvis tilvalg af fri telefon/Internet, massage og forsikring.

Hvis stillingen har din interesse så send dit cv og din ansøgning til Lise Elkjær på lej@panoramaconsult.dk. Se eventuelt www.panoramaconsult.dk

PanoramaConsult varetager rekrutteringsprocessen og al henvendelse vedrørende stillingen bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.