IT-Systemadministrator , Barslund A/S | it-jobbank
Find job

IT-Systemadministrator

Er du vores nye IT-Systemadministrator?

Vil du være med til at udvikle Barslund Groups IT-infrastruktur? Derudover sikre, at vores IT-drift i Danmark og Sverige fungerer optimalt? Så er stillingen som IT-Systemadministrator hos Barslund Group netop dét, du søger.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en stilling som en af vores nøglepersoner i IT-driftsafdelingen. Du får en central rolle inden for udvikling, drift og vedligeholdelse af Barslund Groups IT-systemer - dette på tværs af selskaberne i både Danmark og Sverige. Du kommer til at spille en stor rolle i forhold til kontinuerligt at modernisere vores IT-systemer. Barslund Group er nemlig kendetegnet ved at være en moderne, højteknologisk koncern, hvor digitalisering og innovative arbejdsmetoder er en del af vores daglige arbejdsgange.

Arbejdsopgaverne vil være spændende, alsidige og brede sig over en stor vifte af produkter og teknologier inden for Microsoft samt Linux. Din primære arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Kvistgård, hvor support til brugere vil ske fysisk eller via telefon og fjernsupport. Du får et stort medansvar for vores fortsatte udvikling af systemerne, da du løbende vil medvirke til optimering af vores interne processer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Drift og vedligeholdelse af Barslunds Groups IT-systemer, servere, backup, netværk m.m.
  • IT-proces- og automatiseringsimplementering
  • IT-projektimplementering
  • 3. level support
  • Være teamplayer på Barslund BUSSEN og udleve vores værdisæt: Behovsorienterede, Udviklingsorienterede, Sociale, Stolte, Engagerede, Nytænkende.
     

Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning

Din profil og kvalifikationer

Vi forventer, at du har en IT teknisk baggrund med minimum 4 års erfaring, hvor du har arbejdet som alsidig IT-medarbejder og har stor erfaring i drift af et Microsoft/Linux-miljø. Du har en høj grad af faglighed i forhold til at kunne kvalitetssikre og yde faglige leverancer. Desuden ser vi gerne, at du har erfaring med brug af Microsoftsprodukter som fx MS Exchange, MSSQL, Server 2k16-19, DFSR, PowerShell samt produkter fra andre udbydere, heriblandt Vmware vSphere 6.5, Veeam Backup and Replication og Netværk/Fortinets produkter.

Du arbejder proaktivt, energisk og har en udviklingsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Du ser muligheder frem for begrænsninger.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: IT Driftleder, Michael Markussen, på tlf.: +45 3085 0183. Vi indkalder til samtaler løbende og forventer stillingen besat inden udgangen af september. Send gerne din ansøgning snarest muligt.


Barslund Group består af otte selskaber med hvert deres specialeområde. Som en del af koncernen bliver du en del af en stærk kultur og du får mange engagerede kollegaer. Barslund har som et af Danmarks førende infrastrukturselskaber mere end 35 års erfaring inden for anlægsbranchen og udfører nogle af landets største anlægsprojekter.

Du kan læse mere om Barslund på www.barslund.as eller besøge os på de sociale medier.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Kvistgaard

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.