PHP backend-udvikler, Scandesign Media A/S | it-jobbank
Find job

PHP backend-udvikler

Scandesign Media er inde i en rivende udvikling, og vi søger derfor en ekstra udvikler til at indgå i vores team, på vores kontor på Langelinie i København. Vi står over for nye og spændende opgaver, og søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt, men også indgå i sammenspil med vores eksisterende team.

Stillingen:

Du vil indgå i vores IT-udviklingsafdeling, som har central rolle i at levere og udvikle webløsninger i alle størrelser, former og formater, til vores eksisterende kunder, såvel som nye. Vi har mange forskellige projekter, så du vil komme til at arbejde med en bred vifte af platforme, services og applikationer. 

Du kan forvente en hverdag, hvor du skal kunne håndtere stramme deadlines, tekniske og kreative udfordringer og fart over feltet. 

Vi ser gerne du har erfaring med Open source-systemer. 

Lidt om dig:

Du er en kompetent og løsningsorienteret udvikler, der gerne holder sig opdateret med den nyeste teknologi. Du brænder for at udvikle kode af høj kvalitet, og sætter stor ære i at komme i mål med dine opgaver via velovervejede løsningsforslag. Du kan dit kram, og har stor forståelse for dit håndværk, men du er heller ikke bange for at eksperimentere og udfordre eksisterende fremgangsmåder.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse og en stærk teknologisk baggrund. F.eks. kandidat fra DTU, ITU eller Københavns Universitet
  • Du kan arbejde i teams og har en god konstruktiv indstilling
  • Du mestrer PHP og MySQL
  • Du er vant til at arbejde med Git (eller lignende) 
  • Web (HTML, javascript, css)
  • Kendskab til Magento, Drupal og Symfony
  • 1-3 års erhvervserfaring med ovenstående teknologier. 
     

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et spændende job med personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Gode forsikrings- og pensionsordninger 
  • Løn efter kvalifikationer
  • God frokostordning
  • Mange spændende firmaarrangementer  
     

Vores team består af 17 dygtige kollegaer, fordelt på grafiske designere, programmører, projektledere og HR.

Finder du jobopslaget interessant, er du velkommen til at sende en ansøgning og CV via ansøgningsknappen nederst på siden.

Vil du vide mere om jobbet? Ring til HR Manager Jacob Nørgaard på tlf. +45 35 39 38 33.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.