Områdechef for Signalprojekter i Banedanmark, Banedanmark | it-jobbank
Find job

Områdechef for Signalprojekter i Banedanmark

Vil du lede ét af Danmarkshistoriens største it-projekter?

Frem mod 2030 implementerer Banedanmark et nyt signalsystem, der skal sikre den mest moderne jernbane i Europa. Som ny områdechef for Signal Projekter står du i spidsen for én af de største investeringer i jernbanen og får mulighed for at påvirke fremtidens togdrift i hele Danmark.

Du får ansvar for implementeringen af det nye signalsystem og vil spille en væsentlig forandringsledelsesrolle i den kulturændring, Banedanmark gennemgår, efter sammenlægningen alle signalkompetencer til én division.

Du bidrager til et styrket tværgående samarbejde i divisionen for Signalsystemer, på tværs af Banedanmark og med øvrige jernbaneoperatører. Derudover sikrer du fremdrift, prioritering og opfølgning i forhold til de strategiske indsatser samt de mange komplekse projektleverancer med store udenlandske leverandører.

Med Banedanmarks lancering af et nyt ledelsesgrundlag, baseret på Leadership Pipeline, får du mulighed for at tage del i det videre udviklingsarbejde, hvor ledelse bedrives på en ny måde og med endnu større kraft. Som områdechef får du ansvar for over 100 medarbejdere, indgår i programledelsen og referer til divisionsdirektøren for Signalsystemer.

Du bidrager med en solid ledelseserfaring og en tillidsfuld, inddragende og uddelegerende ledelsesstil. Du har skarpe analytiske evner og et markant strategisk overblik. Dine stærke relationelle kompetencer er en force, ligesom du er en dygtig og engagerende formidler.

Ansættelsesvilkår og betingelser

Ansættelsen sker som områdechef i løngruppe 1 efter rammeaftale om kontraktansættelse i staten. Lønnen fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt 

Læs mere om stillingen i job og personprofilen.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Signalsystemer, Søren Boysen eller konsulent, Tina Overgaard.

Kontakt os

Søren Boysen
Direktør for Signalsystemer
tlf. 26 11 43 33
mail: sobo@bane.dk

Tina Overgaard 
Konsulent
tlf. 31 41 05 82
mail: tina.overgaard@genitor.dk

For at søge stillingen klikker du på ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfristen er den 3. oktober 2019.


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.