Attraktiv stilling som leder af IT, Data og Digitalisering, Svendborg Kommune | it-jobbank
Find job

Attraktiv stilling som leder af IT, Data og Digitalisering

  • Formår du at balancere sikker og effektiv drift med udvikling og nye strategiske initiativer?
  • Falder det dig naturligt at motivere, prioritere og skabe fremdrift i en travl hverdag?
  • Har du solid, faglig indsigt i IT, data og digitalisering?
  • Er du en anerkendende og stærk personaleleder, der formår at skabe et godt arbejdsmiljø med fokus på den sociale kapital?
  • Har du forretningsfokus og er du god til at skabe relationer og til at samarbejde på tværs, i en kompleks kommunal organisation?
  • Kort sagt, kan du stemple ind på vores kerneopgave og ledelsesgrundlag?
     

Så er du muligvis vores nye leder.

Velkommen til Svendborg - øhavets hovedstad!

Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, samt folkeskoler i top og med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 58.000 indbyggere Fyns anden største kommune.

Vi søger en dygtig, erfaren og ambitiøs afdelingsleder, der vil være med til at drive og udvikle vores IT-drift med blik for forretningens behov og som vil stå i spidsen for den hastige, strategiske udvikling på data- og digitaliseringsområdet i Svendborg Kommune.

Som leder vil du blive en del af Stab for Økonomi, IT, og Digitalisering (SØID) på kommunaldirektørens område med reference til stabschefen. Stabens kerneopgave er, at understøtte og påvirke fagområderne, så de kan løse deres kerneopgave - at levere velfærd, der skaber værdi for borgeren.

Du bliver leder for 23 medarbejdere. Afdelingen er fysisk placeret på Rådhuset. Vi arbejder i teams, og det er derfor vigtigt, at du som leder formår at sætte retning, samtidig med at du delegerer og arbejder ud fra en anerkendende og samskabende ledelsesstil. Afdelingen består pt. af to overordnede teams: Team IT og Team Data og Digitalisering, hver med en koordinator.

Team IT består af i alt 17 medarbejdere, der kan grupperes i servicedesk, brugerstyring, infrastruktur og solution, der alle arbejder efter ITIL. Team Data og Digitalisering består således af 6 medarbejdere.

Afdelingen råder over faglige kompetencer inden for de fleste IT-, digitale og datafaglige discipliner. Der er således mange forskellige opgaver og kompetencer, hvor sammenhængskraft, forretningsforståelse, optimering og løbende udvikling er nøgleord.

I forhold til IT-driften er der en generel udfordring med på den ene side at være fleksibel og lydhør overfor brugerne - og på den anden side at være tydelig i forhold til serviceniveau og tværgående prioriteringer.

Vi arbejder ud fra devisen om at være ”fast followers”, hvor bl.a. I-sikkerhed, den fælleskommunale rammearkitektur og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er rammesættende for opgaverne.  Du skal derfor, i samspil med medarbejdere og forretningen, både være god til sikker og effektiv IT-drift og samtidig kunne spotte de trends indenfor IT, data og digitalisering, der har potentiale i en kommunal sammenhæng.

Vi søger en leder, der stempler ind på vores ledelsesgrundlag, som formår at stille tydelige krav og forventninger i dialog med sine nærmeste og som kan skabe strategisk sammenhæng mellem forretningens behov og afdelingen.

Du vil komme til at indgå i stabens ledergruppe, som foruden dig består af stabschefen samt dine to lederkolleger af henholdsvis ”Økonomi” og ”Udbud og Kontraktstyring”. I ledergruppen er det primære fokus stabsbetjening og ledelsessparring. Du vil ligeledes indgå som det naturlige omdrejningspunkt i kommunens tværgående Digitaliserings-styregruppe.

Dine vigtigste opgaver det første år:

  • Sikre fokus på kerneopgaven og den sociale kapital.
  • Omsætte vores ledelsesgrundlag til adfærd.
  • Styrke afdelingens forretningsfokus og sikre at ressourcerne anvendes bedst muligt og skaber merværdi for organisationen.
  • Sikre stabil og effektiv IT-drift.
  • Forbedre og effektivisere de interne arbejdsprocesser, herunder understøtte og udfordre ITIL-processerne og brugen af vores helpdesk-system.
  • Understøtte fremdriften af og videreudvikle digitaliseringsområdet og Datakøreplanen.
  • Udarbejde en IT-strategi, der understøtter og påvirker forretningen.
     

Vi forventer desuden følgende af dig:

  • Du har solid ledelseserfaring samt dokumenteret lederuddannelse og du er interesseret i fortsat at udvikle dig som leder.
  • Du er udadvendt, åben, tillidsfuld, og først og fremmest nysgerrig – du brænder for området, og stiller spørgsmål til det eksisterende.
  • Du har overblik, skaber struktur og klare roller, både for dig selv, dine medarbejdere og samarbejdspartnere med fokus på sammenhængskraft.
  • Du har den faglige indsigt på området, der skal til for at kunne understøtte og påvirke afdelingen og forretningen.
  • Du kan sætte retning og har et naturligt blik for og evne til at kommunikere og formidle – skriftligt som mundtligt. Både som en synlig leder med gennemslagskraft i egen afdeling og generelt i kommunen.
  • Du er empatisk, god til at skabe relationer og til at samarbejde – hvilket er nødvendigt med de forskellige medarbejdere, brugere og grupper du skal samarbejde med.
  • Du kan motivere og ser potentialer i dine medmennesker, så I sammen kan bidrage til de fælles dagsordener og løsninger – både vertikalt og horisontalt.
  • Du har blik for alle dele af opgaven – fra borgerens perspektiv, til medarbejdernes perspektiv, til forretningsperspektivet og til det politiske perspektiv.
     

Formalia

Ansøgningsfrist: mandag d. 7. oktober, 2019.

Der afholdes 2 samtalerunder. Første samtalerunde forventes afholdt mandag den 21. oktober 2019.
Anden samtalerunde forventes afholdt mandag den 28. oktober 2019.

Mellem 1. og 2. samtalerunde vil der blive udarbejdet en personprofil via kommunens HR-afdeling.

Der anvendes cases i rekrutteringsforløbet.

Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse pr. 1. december 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af individuel kvalifikationsløn.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Jens Otto Kromann på telefon 24 88 62 22.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Svendborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.