Robotudvikler til Jyske Banks Procesoptimeringsafdeling i Silkeborg, Jyske Bank | it-jobbank
Find job

Robotudvikler til Jyske Banks Procesoptimeringsafdeling i Silkeborg


Da Jyske Bank øger indsatsen omkring digitalisering og automatisering af bankens forretningsprocesser, søger vi en erfaren robotudvikler til udvikling og vedligeholdelse af RPA-løsninger.

Jobbet

Som robotudvikler kommer du til at indgå i vores udviklingsteam, som udvikler og vedligeholder bankens RPA-løsninger til automatisering. Dit primære værktøj vil blive vores RPA-platform, Kofax RPA, som bl.a. anvendes til automatisering af manuelle processer. Vores værktøjskasse består dog også af Camunda, Java, SAS samt frontend-værktøjer til udvikling af UI. Dem vil du også komme til at stifte bekendtskab med.

Du får et job, hvor du, i samarbejde med vores procesanalytikere og forretningsudviklere, vil analysere, optimere og digitalisere bankens manuelle processer i samarbejde med bankens øvrige udviklere. Du vil også indgå i det team, som har ansvaret for den løbende drift og vedligeholdelse af RPA-robotterne. Du vil komme til at deltage i hele projektforløbet - hen over analyse og optimering, udvikling og test og indtil løsningen er implementeret og taget i brug hos brugerne.

Du kommer til at arbejde i et miljø med en stor grad af frihed under ansvar og får indflydelse på planlægning af eget arbejde. Da procesoptimering dækker bredt, kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige profiler, fx brugere, fagspecialister, bankens øvrige it-funktioner og ikke mindst RPA-teams hos Bankdata og i de øvrige banker i fællesskabet.

Afdelingen

Procesoptimering har det overordnede ansvar for at støtte op om koncernens arbejde med optimeringer, og afdelingens mål er at skabe gode kundeoplevelser på effektiv vis ved at gøre hverdagen nemmere for kunder, rådgivere og supportenheder i hele koncernen. Afdelingen er også Center of Excellence for procesarbejde i koncernen og for digitalisering med procesunderstøttende værktøjer (BPM) og robotter (RPA). Der er 17 kolleger i afdelingen, og vi har en 'søster'-afdeling i Kgs. Lyngby.

Din profil

  • Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med it-udvikling. Det vil være optimalt, hvis du har praktiske erfaringer med RPA-robotter, men alternativt har du erfaring med andre programmeringssprog.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med udvikling i den finansielle sektor.
  • Du drives af at levere løsninger, som kan forbedre andres hverdag, frem for at "nørde" med it-værktøjerne.
  • Du evner at samarbejde på tværs af faglige skel, også med brugere af systemerne.
  • Du har høje ambitioner i forhold til kvaliteten i dit arbejde og sigter efter langtidsholdbare løsninger.
  • Du foretrækker at indgå i et team og levere fælles løsninger frem for at "køre solo".
  • Vi forventer desuden, at du er i stand til at etablere gode samarbejdsrelationer og netværk, og har det godt med at være ansvarlig for udvikling og drift af digitaliserede processer.

Dit primære arbejdssted er i Silkeborg, men du er fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdssted.

Din nærmeste leder vil være afdelingsdirektør Allan Haurum Hedegaard. Se Allans LinkedIn-profil.

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig

Attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible lønpakker, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi en?frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.

HR Partner Sofie Ladekarl vil tage sig af din ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig!

Mere information

Hvis du vil høre mere om jobbet og dine muligheder i Jyske Bank, er du?velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Allan Haurum Hedegaard på tlf. 21 79 17 97 eller mail haurum@jyskebank.dk.

  • Arbejdssted: Silkeborg
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Procesoptimering Vest
  • Ansøgningsfrist: Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.
  • Indrykningsdato: 12.09.2019
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.