Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Softwareudvikler med interesse for både frontend og backend

Er du til velvoksne opgaver centreret om en kompleks platform? Så er du måske den erfarne systemudvikler, vi pga. vækst i virksomheden har brug for.

Hos adibus står vi for innovative IT-løsninger målrettet den kollektive trafiks behov – det gælder bl.a. realtidsløsninger, passagertælling, passagerinformation og videoovervågning. På vores hovedkontor i Viborg er vi 30 medarbejdere i alle aldersgrupper, og du kommer til at indgå i vores udviklerteam med 6 kolleger.

Skræddersyede løsninger med fælles udgangspunkt

Vores arbejde er centreret om en kompleks fælles platform, som vi laver skræddersyede løsninger til vores kunder ud fra. Vi arbejder med teknologierne C#, JavaScript, React, ReactNative, Vue, TypeScript, PHP, MySQL, Git og CSS samt VisualStudio og VSCode til appudvikling.

Fra god idé til genialt produkt

Du kommunikerer direkte med slutkunderne. De kommer med idéer og ønsker, og du byder ind med løsninger med udgangspunkt i en behovsanalyse og -afdækning. Nogle gange bygger du videre på en eksisterende løsning, andre gange begynder du fra nulpunktet. Du kommer altså til at arbejde med:

  • programmering i C#/JavaScript og TypeScript
  • systemudvikling og -dokumentation
  • databaseoptimering (SQL)
  • projektledelse fra A til Z – fra behovsanalyse og -afdækning over opbygning af database til brugeroplevelse og aflevering.

Med vækst følger muligheder

Når du udvikler på en hel platform, som vi gør hos adibus, kommer du aldrig til at hænge på enkeltopgaver. I stedet får du mulighed for at afprøve dine ideer samt samarbejde med dine dygtige kolleger på velvoksne projekter. Og du får stor indflydelse på, hvordan slutprodukterne bliver!

Derudover kommer du ind i en virksomhed i positiv udvikling, og det giver muligheder. Både for de produkter, du kan tilbyde og for din karriere.

Frontend og backend

Du udvikler et stort, komplekst produkt, så du skal være dygtig og omhyggelig. Derudover er du også tillidsvækkende og imødekommende, så vores kunder føler, de er i gode hænder.

  • Du har 2+ års erfaring, gerne fra en lignende stilling.
  • Du har erfaring med C# og JavaScript samt kendskab til databaser.
  • Du taler dansk og engelsk.
  • Er du uddannet datamatiker, datalog, softwareingeniør eller lignende, er det et plus.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Eriksen på tlf. 4110 7575. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 7245 9028.

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Søren Møller

Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Viborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.