Find job

Senior fullstack .Net-udvikler

Patent- og Varemærkestyrelsen er i gang med en digital transformation, og vi søger derfor endnu en senior .Net-udvikler til at hjælpe os med at understøtte fremtidige digitale initiativer.

I Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper vi virksomheder med at skabe værdi ud af deres idéer, igennem en række digitale serviceydelser. I de kommende år vil vi sætte endnu mere fart på digitaliseringen, og anvende teknologierne til at forbedre og modernisere vores services, fremme innovation og effektivisere arbejdet.

Om jobbet

Patent- og Varemærkestyrelsen er i gang med en digital transformation, som indebærer, at store dele af systemlandskabet udskiftes.

Udviklerens rolle er at definere og implementere nye systemer og arkitektur i samarbejde med resten af den digitale organisation. Vi arbejder efter agile principper, inspireret af SAFe-modellen. Hvor vi samler tekniske og forretningsmæssige nøgleressourcer i små selvdrevne teams.

De næste par år skal vi blandt andet gennemføre udskiftning af et sagsbehandlingssystem, modernisering af måden vi håndterer betalinger på og etablering af nye selvbetjeningsløsninger.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • .Net/C#-udvikling
  • Integrations- og applikationsarkitektur
  • Eventbaseret arkitektur og ESB
  • Frontendudvikling i fx Vue, Knockout eller Angular.
     

Både i teamet og i den samlede organisation er der højt til loftet. Du kan derfor i høj grad selv være med til at præge dine opgaver og være med til at sætte retningslinjerne for dit arbejde.

Om dig

Som ideel kandidat har du arbejdet med udvikling af webløsninger i en årrække, har stærke kompetencer inden for .Net-verdenen og gerne erfaring med udvikling af selvbetjeningsløsninger. 

Du skriver objektorienteret kode og går op i, at din kode holder høj kvalitet.

Som person er du nysgerrig af natur og holder dig orienteret med, hvad der sker inden for dit fag. Du er selvdreven og forstår at finde balancen mellem perfektion og deadlines. Du er fortrolig i rollen som sparringspartner i forbindelse med specificering af projekter. Du har et forretningsorienteret mindset og evnen til at forstå arbejdsprocesser. Arbejdssproget er dansk. 

Formår du samtidig at tænke værdiorienteret og inddrage dine kunder i udviklingen, så er det stillingen for dig. Til gengæld kan vi tilbyde dig: 

  • muligheden for at deltage i udviklingen af nye systemer, som har direkte værdiskabelse både for kunder og forretning 
  • stor indflydelse på de løsninger, du er med til at udvikle 
  • at blive en del af en mindre gruppe udviklere, hvor alle gør en forskel 
  • muligheden for at videreudvikle dig fagligt, både via intern sparring og kurser.
     

Vi tilbyder dig

Stillingen er på fuldtid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid.  

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som aftales med udgangspunkt i dine kvalifikationer og relevant overenskomst med Finansministeriet. Du får samtidigt en god pensionsordning. 

Om os

Vi er et team, der er en del af vores IT-afdeling på små 20 medarbejdere fordelt på en udviklings- og en driftssektion. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur. Arbejdspladsen ligger i Taastrup, tæt på offentlig transport og motorvej, og der er gratis parkeringspladser. Vi har en god kantineordning, motionsrum og en velfungerende og aktiv personaleforening.

Information og ansøgning

Send din ansøgning og CV via nedenstående knap "søg jobbet her" senest onsdag den 16. oktober 2019.

Vi forventer ansættelse pr. 1. december 2019 eller hurtigst muligt derefter. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Udviklingschef Michael Happel Olsen på telefon: 43 50 80 34 eller på mail: mio@dkpto.dk.


Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervs- og Vækstministeriet. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.