Find job

Business Intelligence-konsulent inden for supply chain hos Forsvarsministeriet

Vil du arbejde med Business Intelligence hos en af Danmarks største statslige arbejdspladser og være med til at styrke ledelsesinformationen på tværs af koncernen?

”Vi giver liv til data og understøtter koncernen med at træffe bedre beslutninger på baggrund af disse data. Så du får en central rolle blandt eksperter og er med i spidsen af udviklingen af Business Intelligence i koncernen,” fortæller din kommende chef, Jonas Dramsgaard Petersen.

Om os

Business Intelligence Shared Service Center (BI SSC) er del af Forsvarsministeriets departement, og består af 10 business analysts og interne konsulenter. BI SSC beskæftiger sig med udvikling af BI i tæt samarbejde med koncernens styrelser samt den interne IT-organisation.

Vi er et miks af mænd og kvinder med mange fagligheder inden for både militær, økonomi, logistisk, indkøb og meget mere. ”Vi har alt fra officerer, der har været i forsvaret hele deres arbejdsliv, til helt nyuddannede akademikere. Fællesnævneren er, at vi brænder for, at skabe større indsigt i data, så vi som koncern kan arbejde smartere og træffe bedre beslutninger. Og der er helt sikkert plads til dig,” fortsætter Jonas.

Om stillingen

Du får ansvaret for at udvikle og implementere konkrete BI-løsninger i samarbejde med brugere i hele koncernen samt den interne IT-organisation. Du omsætter derfor forretningsområdernes behov til konkrete og optimerede BI-løsninger, ligesom du får en central rolle i udviklingsprojekter. Derudover aktiverer og plejer du netværket af BI-brugere inden for ledelsesinformationsområdet samt supporterer kolleger i deres daglige brug af BI. Din evne til at styre interessenter, sikre fremdrift i projekter og lytte til brugernes behov bliver derfor helt central i stillingen.

Mere konkret får du ansvar for at:

  • stå i spidsen for projekter, hvor et nøgleelement vil være at sikre, at koncernens mange supply chain data og informationer bliver gjort let tilgængelige for brugere og beslutningstagere
  • udvikle konkrete ledelsesinformationsløsninger som f.eks. rapporter, dashboards, analytiske løsninger m.m. i SAP Business Objects front end-værktøjer
  • udvikle KPI’er og rapporter på tværs af koncernen
  • understøtte udbredelse af BI gennem support og uddannelse af Business Intelligence-brugere.
     

Om dig

  • Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse med minimum to års praktisk erfaring fra en større virksomhed inden for supply chain management, hvor du har arbejdet med data og processer.
  • Du har praktisk erfaring med, eller stor interesse for, at understøtte forretningsfunktioner gennem Business Intelligence, og det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP Business Object, men ikke et krav.
  • Du besidder evnen til at overskue, bearbejde og fremfinde det centrale budskab i store datamængder og præsentere dette på en overskuelig måde.
  • Erfaring med projektledelsesværktøjer vil være en fordel, da du skal kunne nedbryde kompleksitet til noget håndgribeligt og sikre overblik og fremdrift i egne opgaver.
     

SOM PERSON brænder du for at skabe forandring, og du er udadvendt og besidder veludviklede kommunikations- og samarbejdsevner, da du skal drive selvstændige opgaver, og vil få en udadvendt funktion i koncernen. Endvidere har du en struktureret tilgang til opgaveløsningen, og går op i at få fulgt opgaver helt til dørs. Endelig besidder du evnen til at fordybe dig i substansen ved at kombinere en solid data- og forretningsforståelse for at kunne frembringe ny indsigt til beslutningstagere gennem BI-rapporter, dashboards, udvikling af nøgletal mv.

Vi tilbyder

Der er rig mulighed for udvikling gennem udfordrende opgaver og du får mulighed for selvstændigt ansvar for egne opgaver og projekter. Der er mulighed for kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser og seminarer. Medarbejdere har f.eks. gennemført kurser i projektledelse, Business Object, kommunikation m.v. Endvidere deltager vi i konferencer. Sidste år deltog medarbejdere i konferencer i Orlando, Barcelona og Prag som en del af deres kompetenceudvikling.

Er du interesseret?

Ansættelsesvilkår: Du vil blive ansat efter den gældende AC-overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer. Der er til jobbet knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Der er også mulighed for at blive ansat og aflønnet i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er officer eller beredskabsofficer, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og HOD om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat, og du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Arbejdssted vil være Ballerup, men du skal forvente, at der vil forekomme rejseaktivitet i Danmark til koncernens lokationer.

Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Her går vi nemlig op i hinanden og afholder sociale aktiviteter i form af både julefrokost, sommerfest, seminarer med overnatning, romsmagning og Nintendo Switch spil eller noget helt femte.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Jonas Dramsgaard Petersen på tlf. 7260 5957. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Ask Ahrens Blicher på telefon: 32 66 55 16.

Du kan læse mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads og om ministeriets opgaver på http://www.fmn.dk.

Ansøgning

Du kan søge stillingen via "søg jobbet her". Ansøgning, CV og eksamensbeviser skal indsendes via linket. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Ansøgningsfristen er søndag den 29. september 2019.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.