Find job

Frontend Developer

- nyudvikling af onlinebaserede løsninger


Du får ansvaret for al frontend-udvikling

Med reference til CTO bliver du en del af udviklingsafdelingen - og lige nu den eneste, der arbejder med Frontend. Du får en tæt kommunikation/samarbejde med en UX'er, PO, CTO samt koordinering med backend-udviklerne.

Selvstændigt driver du 100% frontend-udvikling og implementering, bortset fra mobil-apps. Som en naturlig del af jobbet kan du være med til at definere teknologien inden for de områder, som du arbejder med. 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udvikle Frontend til ny SaaS-platform
  • Udvikle og optimere valideringsplatformen
  • Sparring og code review af kode fra ekstern React Native-udvikler.

     

Du har solid erfaring i at bygge arkitektur på større systemer 

Dine evner til at samarbejde og kommunikere med den øvrige IT-organisation bliver afgørende for din succes i jobbet. Vedholdenhed og gode prioriteringer er med til at sikre, at du når i mål med dine opgaver.

Vi forventer, at du har solid erfaring med ReactJS samt andre JS frameworks. Yderligere er det et must, at du har arbejdet med implementering af CSS ud fra designs.

Du får et selvstændigt job med stor beslutningskompetence i en kultur, hvor udvikling og vækst er overskriften. Du vil selv være med til at sætte dine (OKR) mål i samarbejde med CTO'en.
 

Ansøgning

Søg stillingen Frontend Developer via linket i annoncen. Rekrutteringen sker i samarbejde med Humain. Har du behov for yderligere information kan du kontakte Morten Blirup på 40258221 eller sende en mail på job@humain.com. Alle henvendelser behandles med fortrolighed.


Bilagscan er et dansk IT start-up med fuld fart frem og er på en vækstrejse udover det sædvanlige. Vores globale softwareløsning kan aflæse data fra fakturaer, kreditnotaer og kvitteringer og aflevere dem i et ERP-system eller workflow. Bag virksomheden står erfarne erhvervsprofiler som Toke Kruse, Preben Damgaard og Lars Seier. I forbindelse med en større kapitalrejsning udvider vi det eksisterende team med helt nye afdelinger, herunder marketing, flere udviklere, salg og administration. Vi er i dag 17 i vores team. Selvom vi har travlt, er vi meget sociale både i og udenfor arbejdstiden – vi har et rigtigt stærkt sammenhold. Derudover har vi betalt frokostordning og al den kaffe vi kan drikke… Stillingen har base i København. Du kan besøge os på Bilagscan.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.