Find job

Conscia søger Account Manager til segmentet for mellemstore kunder

Drømmer du om et job som Account Manager, hvor du kan videreudvikle din it-tekniske viden i salgsprocessen, og hvor du sammen med tekniske konsulent-kollegaer kan gøre en afgørende forskel for kunder med avancerede it-infrastrukturløsninger? Så læs endelig videre:

Conscia er den førende spiller på markedet for infrastrukturløsninger inden for netværk, datacenter, sikkerhed, cloud og mobility i Danmark. Vi oplever stærk vækst af spændende store og mellemstore kunder med forretningskritiske it-løsninger baseret på Cisco-teknologi.

Vi vil være de bedste indenfor vores felt, og vi sætter en ære i at være en udfordrende og spændende arbejdsplads, der tiltrækker dygtige og engagerede medarbejdere. Viden er vores største konkurrenceparameter, og vi har i dag samlet Danmarks stærkeste team af Cisco-kompetencer med de højeste specialiseringer.

Til vores team i Brøndby søger vi endnu en Account Manager med både personlighed og potentiale til at bidrage til vores fortsatte succes. Du bliver en del af et engageret salgsteam, der inkluderer nogle af landets dygtigste Account Managers. Tonen er uformel, uden at vi går på kompromis med professionalismen og fokus på at gøre det bedste for vores kunder.

Ansvarsområder

Som Account Manager får du ansvar for en række mellemstore kunder i den østlige del af Danmark. Fælles for dine accounts er, at de alle har forretningskritisk, kompleks IT-infrastruktur.

  • Din primære opgave er, sammen med det øvrige salgsteam at styrke den vækst, vi allerede oplever.
  • Du tager ansvar for at holde høj kvalitet i hele salgsprocessen - fra den indledende dialog til design af løsningen – og arbejder tæt sammen med vores team af løsningsarkitekter.
  • I tæt dialog med kundens IT-organisation positionerer du vores løsninger i forhold til kundens forretning og opbygger stærke relationer, der giver kunden tryghed.
  • Du tilrettelægger i høj grad dine egne salgsaktiviteter - både når det gælder vedligeholdelse af eksisterende kunder og opdyrkning af nye.
  • Du er naturligvis også en aktiv deltager i udvikling af nye koncepter og tiltag i salgsprocessen.
     

Kvalifikationer

Du er først og fremmest ambitiøs med et stærkt drive, der gør, at du når dine mål.

Dertil kommer, at du er teknisk kompetent med evnen til at sætte dig ind i dine kunders forretningsmæssige udfordringer. Du forstår værdien af et tæt partnerskab og har fokus på den langsigtede relation. Du kan begå dig på alle niveauer hos dine kunder og arbejder altid målrettet og fokuseret på den enkelte sag.

Du har minimum fem års erfaring med salg af avancerede IT-løsninger – herunder arkitekturer baseret på Ciscos teknologier.

Som person er du troværdig med høj integritet. Du er åben, udadvendt og lyttende. Du arbejder forretningsorienteret, tænker i løsninger og formår at argumentere for de forretningsmæssige fordele. Vi forventer naturligvis også, at du er en god kollega, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Du trives i en dagligdag, hvor du både arbejder engageret med eksisterende mellemstore kunder samtidig med, at du til stadighed udbygger din kundebase med nye emner.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende hverdag, hvor du vil arbejde med de nyeste teknologier og produkter inden for netværk, sikkerhed, datacenter, mobility og cloud.
  • Ansvar for både eksisterende mellemstore kunder og opdyrkning af nye, der har kompleks og forretningskritisk infrastruktur.
  • Skønne kollegaer i et team bestående af branchens dygtigste og mest engagerede Account Managers og teknikere, der i alle henseender bistår og supplerer dig i salgsprocessen.
  • Målrettet uddannelse herunder relevante kurser og certificeringer.
  • Et arbejdsmiljø og kultur, hvor kundefokus og professionel stolthed går hånd i hånd med trivsel, integritet, respekt.
  • Konkurrencedygtig lønpakke, en fordelagtig pensions- og sundheds­ordning, gode uddannelsesmuligheder, lækker frokostordning, fantastisk kontormiljø og naturligvis mulighed for at arbejde fleksibelt og frit. Vi holder jævnligt sociale arrangementer i og uden for virksomheden.
     

Næste skridt

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Nicolaj Wichmann på telefon 25 16 21 34 eller e-mail NW@conscia.com.

Har du de rette kvalifikationer, og vil du arbejde med de nyeste teknologier på området, så send din ansøgning mærket ”AM” samt CV til job@conscia.com. Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende, og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Kort om Conscia

Conscia betyder at dele viden. For det er nøjagtig det, vi gør! Conscia designer, implementerer og servicerer moderne, intelligente netværk og datacenterløsninger baseret på de nyeste og mest avancerede Cisco-teknologier. Vi er specialiserede i løsninger og ydelser inden for områderne IT-infrastruktur, service provider-netværk og datacenterløsninger.

Conscia leverer innovative og værdiskabende løsninger, der tilfører teknologiske fordele og styrker kundens produktivitet, kommunikation og konkurrenceevne. Vores kunder er nogle af Danmarks største private virksomheder og offentlige institutioner.

Conscia har siden etableringen i 2003 oplevet kometagtig vækst og beskæftiger i dag 120 medarbejdere på vores kontorer i Brøndby og Aarhus. Conscia har desuden etableret sig i Sverige, Norge, Holland og Slovenien, og er i dag omkring 550 medarbejdere samlet set.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.