Find job

Intern IT-konsulent

Har du erfaring med implementering og support af Intune og Office 365-løsningen? Motiverer det dig at få dine kollegaer til at anvende nye, digitale værktøjer igennem dialog og uddannelse? Ønsker du at blive en del af en dynamisk virksomhed, hvor strategien involverer fuld digitalisering af alle processer og fokus på effektiv videndeling? Så er det dig, vi søger.

I starten af 2020 planlægger HOUNÖ at implementere et Microsoft Intune-setup, og vi søger derfor på deres vegne en intern IT-konsulent til at stå for dette projekt i tæt samarbejde med ektern IT-leverandør. Efterfølgende vil du fungere som 1st level supporter og intern IT-specialist i virksomheden.

Som den eneste i rollen skal du forstå at prioritere din tid og opgaver i en travl hverdag, og du vil få en unik mulighed for at stå i spidsen for alle fremadrettede udviklingsaktiviteter inden for området. Der er tale om en stilling, der stiller krav til din proaktivitet, ansvarlighed samt din evne til at kombinere innovation med en serviceorienteret tilgang.

Danske HOUNÖ A/S har siden 1977 udviklet og produceret combi- og bake-off ovne, der markedsføres gennem forhandlere over hele verden.  

De beskæftiger ca. 100 medarbejdere og indgår i den amerikanske koncern Middleby Corporation.

De er kendt for innovation og kvalitet, og har domicil i Randers tæt på motorvejen.

Læs mere om HOUNÖ på www.houno.dk

Jobbeskrivelse:

Med reference til virksomhedens Head of Finance and Digital Business Processes bliver du ansvarlig for driften af HOUNÖ’s samlede IT-setup - dette i samarbejde med ekstern samarbejdspartner.

Din rolle bliver at sikre en professionel og serviceorienteret intern IT-support, og dine opgaver spænder fra de klassiske support- til de mere komplekse udviklingsorienterede, hvorfor det er vigtigt, at du trives i forskelligartede opgaver, hvor nøgleordene er service og fleksibilitet.

Stillingen er den rette for dig, der ønsker en alsidig hverdag med indflydelse på både opgaver og egen udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Implementering af Intune og Office 365 i tæt samspil med ekstern IT-leverandør
  • Daglig administration og 1st level support af Intune og Office 365-løsningen
  • Ansvarlig for driften af HOUNÖ’s IT-setup, herunder opdatering og udvikling af netværk, printere, backup m.m.
  • Indførelse af nye digitale værktøjer i organisationen igennem dialog og undervisning af medarbejderne
  • Klargøring og opdatering af arbejdsstationer samt introduktion af IT-setup for nye medarbejdere
  • Indkøb af hardware- og softwarelicenser
  • Bindeled mellem HOUNÖ og ekstern IT-leverandør på den tekniske daglige drift, løbende udvikling og 2nd level supportopgaver
  • Sparringspartner i forhold til en løbende opgradering og optimering af HOUNÖ’s IT setup.
     

Din baggrund:

Stillingen er en nøglerolle og stiller krav til solid erfaring med IT området kombineret med din evne til at samarbejde samt udfordre eksisterende processer.

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer af organisationen, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.  

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da dine menneskelige kompetencer er i denne stilling lige så vigtige som de faglige kvalifikationer.

Vi forventer følgende:

  • Solid erfaring med administration og support af et Intune setup
  • Solid erfaring med administration og support af hele Office-paletten og samspillet med disse i Office 365
    - Her er der særligt fokus på Teams, Outlook, SharePoint og OneDrive
  • Generel viden om hardware, netværk og lignende på et niveau, hvor du kan supportere og løse hverdagens udfordringer
  • Generel viden om netværk, så du kan tage ansvar for kablet og trådløst netværk - ved mere komplekse netværksudfordringer kan der trækkes på eksterne konsulenter
  • Du evner at kommunikere et komplekst IT-setup på en måde, som er forståelig for alle brugere
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Du har et udpræget digitalt mindset med en passion for teknologiens muligheder.
     

HOUNÖ tilbyder:

Du bliver en del af en solid og velkonsolideret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres innovation og kvalitet. En virksomhed, der er dynamisk og i vækst, og hvor du som medarbejder er et aktiv. Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø kombineret med faglige og personlige udfordringer.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg på telefon +45 40 60 71 00.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Randers

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.