Find job

Forretningsudviklere til Team Kort- og Betalinger

Tør du udfordre, kan du holde fokus og skaber du værdi?

I team Kort og Betalinger har vi det overordnede ansvar for Jyske Banks kort- og betalingsløsninger. Kort- og betalingsområdet er under stor forandring, og vi ønsker fortsat at sætte dagsordenen på markedet. Med fokus på forenklinger og en lettere hverdag for vores kunder, udvikler vi langsigtede løsninger med høj og hyppig leverancekraft. Vi rammer markedet, og markedet påvirker os. Det er den rejse, vi gerne vil have dig med på.

Jobbet

Du vil få en central rolle i udviklingen af Jyske Banks løsninger og koncepter på kort- og betalingsområdet, og du kommer til at være et vigtigt værdiskabende led i forhold til vores ambitioner og den fremtid, vi vil skabe til alle vores kunder.

Som forretningsudvikler er dine overordnede ansvarsområder:

  • Ny- og videreudvikling af kort- og betalingsløsninger og teknikken bag.
  • Behovsafdækning af kunde- og forretningsbehov.
  • Definition af problemstilling/scope samt forståelse og afklaring blandt interessenter, udviklingsteam og samarbejdspartnere.
  • Lancering og implementering af nye løsninger og produkter i samarbejde med den øvrige forretning.
  • Forvaltning af eksisterende portefølje af kort- og betalingsprodukter samt sikring af nødvendig dokumentation og compliance af løsninger og leverancer.
     

Team Kort og Betalinger

Kort og Betalinger er et team bestående af 10 ambitiøse og engagerede kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer. Hos os er der plads, men der bliver stillet krav til den enkelte, og vi styrer vores prioriteter ud fra agile principper med både Scrum & KanBan, hvor vi har fokus på transparens og samarbejde gennem fælles mål, fælles viden og gensidig tillid.

Vi har sat strøm til løsninger som Apple Pay, Visa Mobil, Garmin Pay og FitBit Pay, og vi har ligeledes ansvaret for Jyske Banks anvendelse af MobilePay. Hele Jyske Banks kortportefølje videreudvikles og styres fra Kort og Betalinger.

Vi er beliggende i Silkeborg midtby sammen med en stor del af Jyske Banks udviklingsorganisation.

Din profil

Du har et solidt afsæt. Du kan handle på viden, du kan drive opgaver, og du ser muligheder for udvikling. Du motiveres af at forstå tingene helt ned i detaljen, men samtidig evner du at operere, konkludere og kommunikere konkret på et højere abstraktionsniveau.

Til jobbet som forretningsudvikler efterspørger vi flere af nedenstående kompetencer:

  • Du har en akademisk baggrund med en længere relevant uddannelse i ryggen.
  • Du har meget gerne erfaring med udvikling af kort- og betalingsprodukter (debet- og kreditkort) og/eller betalingsinfrastruktur (clearing og afvikling af detailbetalinger eller SWIFT).
  • Du forstår dig på automatisering af processer, teknisk opsætning samt konfiguration af fx kortprodukternes egenskaber.
  • Du arbejder analytisk og har overblik over komplekse problemstillinger, men formår samtidig at anvise den enkle og simple vej til målet.
  • Du brænder for området og har interesse og flair for ny teknologi, og du evner at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i de tekniske sammenhænge bag vores produkter.
     

Ansøgning

Skynd dig at sende en ansøgning til senior HR partner Karsten Seeberg, Sebbe, som vil tage sig af din ansøgning. Vi har behov for kræfter og behandler de indkomne ansøgninger løbende og hurtigst muligt.

Mere information

Du kan få mere at vide ved at kontakte leder Vicki Stoltz Rosenberg på tlf. 23 42 12 94 eller alternativt afdelingsdirektør Thorbjørn Dahlgård på tlf. 51 38 26 36.

  • Arbejdssted: Silkeborg
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Kort og Betalinger
  • Ansøgningsfrist: Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.
  • Indrykningsdato: 10.09.2019.

 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.