Find job

.NET-udvikler til Comcare i København

For vores kunde, Comcare i København, søger vi en erfaren og dygtig softwareudvikler.

Comcare bygger en state-of-the-art SaaS-platform indenfor e-procurement, hvor der arbejdes med nyeste Microsoftteknologier og hvor der lægges vægt på anvendelse af moderne softwareudviklingsprincipper og arkitektur.

Udvikling sker på en ny cloud-baseret SaaS-platform med nøgleord som Machine Learning, .NET Core 2, EF Core 2, Azure Devops (og SPA frontend med nyeste versioner af React, Redux).

Der anvendes Azure DevOps til den nye platform herunder: agil proces (backlog og work item management, Kanban boards), Git repos, automatiserede builds – CI, automatiserede releases til cloud services – CD.

Der er tale om en spændende mulighed for at deltage i spændende IT-udviklingsprojekter med flere nye spændende tiltag inden for robotics og machine learning.

Hvem er du?

Du har måske en uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker, ingeniør eller andet akademisk inden for softwareudvikling. Det vigtigste er dog, at du er en dygtig softwareudvikler, brænder for softwareudvikling og tager ansvar for egen læring. Du er super skarp på Microsoft backend-teknologier, har eventuelt viden og erfaring med AI, eksempelvis ML.NET, og har interesse for at forstå moderne frontend-udvikling.

Du har erfaring og lyst til at arbejde i et agilt setup hvor der skabes løsninger i fællesskab. Da vi er et mindre udviklingsteam, skal man i rimelig grad kunne favne hele teknologistakken, men vi har alle særlige spidskompetencer.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig at blive en del af en kvalitetsbevidst og velfungerende virksomhed. Et arbejdsmiljø med fokus på at skabe synlige resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, engagement og med et fokus på konstante forbedringer.

Vi bor centralt i Copenhagen Towers, 2 minutters gang fra Ørestad Metro, i nye flotte lokaler, med let adgang til motorvej og offentlig transport.

Er du den rigtige kandidat, får du god løn efter kvalifikationer, pension, lækker frokostordning, frugt og rigtig god kaffe.

Vi hygger ofte fredag eftermiddag over en øl eller lignende. Foruden gode kollegaer, tid til sparring og snak på gangen, går vi jævnligt ud til sociale arrangementer, hvor vi afslutter med en god middag.

Kontaktperson

Jesper Buch-Rønne
jesper@recruit-it.dk
Mobil: +45 61 33 20 10
Telefon: +45 71 99 02 10


Hvem er Comcare:

Vi er et herligt team, som sammen skaber, drifter og udvikler e-handelsløsninger, portaler og internetløsninger for det private erhvervsliv, kommuner, regioner og andre offentlige virksomheder i hele landet. Vores løsninger understøtter digitaliseringen ved at samle f.eks. indkøbsaftaler i kontraktstyringsværktøjer, så vores kunder kan holde deres omkostninger nede ved at samle deres indkøbsaftaler og segmentere dem.

Vi gør indkøb, kontrakt-, udbuds- og forsikringsstyring (e-business) nemt og overskueligt for professionelle handelspartnere i det offentlige på begge sider af en handel. Vi integrerer med alle væsentlige indkøbs- og økonomisystemer, der bruges i det offentlige og private. Vi sikrer overblik og gennemskuelighed gennem en intuitiv brugergrænseflade, der understøtter alle facetter af e-business, såvel administrativt som slutbrugermæssigt.

Vores vision og mission er det, der gør os til Comcare. Vi brænder for at drive digitaliseringen af Danmark – så du slipper for bøvl og bureaukrati.

Du kan læse mere om Comcare her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.