Find job

Product Manager

Er du klar på at videreudvikle en af Danmarks foretrukne vagtplansløsninger på det offentlige marked? Er du en stærk teamplayer, og ser det du det som naturligt at skabe gode relationer og forstå vores kunders behov? Så er du muligvis den Product Manager, vi leder efter.

KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder med afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer it-løsninger til kommuner, regioner, stat og private virksomheder.

KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 6 mia. kr. og 3200 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMD’s datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango. KMD har i 40 år spillet en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske velfærdssamfund, og virksomheden har sin andel i, at den offentlige sektor i Danmark i dag fremstår som en af de bedst drevne, mest effektive og digitale offentlige sektorer i verden.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation.

Om jobbet

Vi har store ambitioner om at vækste og søger i den forbindelse en dygtig Product Manager til at eksekvere på vores mange spændende opgaver. I dit daglige virke skal du, i tæt samspil med forretningen, sikre et fornuftigt roadmap, der matcher markedets behov og vores ambitioner. Du vil blive ansvarlig for at sikre kundeprojekter fra udbud over levering til efterfølgende tilfredsstillende drift. Ligeledes vil du bl.a. skulle foretage markedsanalyser, udarbejde businesscases samt sikre gode kundedialoger - og oplæg.

Som Product Manager er du en central nøgleperson for at sikre produktets fortsatte succes. Du vil i dit daglige virke have tætte dialoger med både kunder, ledelsen og dine kolleger, f.eks. forretningsspecialister, udviklere, implementeringskonsulenter og supportere for at sikre, at de vigtigste emner udvikles og prioriteres først.

Om dig

Det er naturligt for dig at stå på en scene. Du er en god kommunikator, og du sætter en ære i at sikre, at vores produkter fortsat er de foretrukne på markedet. Vi lægger vægt på, at du formår at sætte retning, har et stærkt samarbejdsgen og kan udvise rettidig omhu i kunde- og prioriteringsøjemed. Du har et kommercielt mindset og en klar vindermentalitet.

Ideelt set ser din profil således ud:

  • Du har erfaring med at udvikle og udforme produktstrategier, samt erfaring med prissætning
  • Du er vant til at have et stærkt fokus på gode kundeoplevelser
  • Du har relevant kunde- og markedsindsigt, som du kan sætte i spil i det strategiske arbejde
  • Du er analytisk og struktureret i din arbejdsform.
     

For at passe godt ind i rollen og i teamet, er det vigtigt, at du er selvstændig, initiativ- og idérig og udviser et stort personligt engagement og drive. Du har en relevant akademisk uddannelse, har en god kommerciel og teknisk indsigt og meget gerne også erfaring med product management.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse IT-legeplads. Vi er ca. 3000 medarbejdere, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Business Director, Allan Overgaard Freiheit på tlf. 20 80 65 00 eller Senior Product Manager, Christina Lüthi på tlf. 61 98 29 23.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette, så send din ansøgning allerede i dag.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.