Find job

IT-supporter til producent af vandbehandlingsanlæg

Silhorko-Eurowater A/S behandler vand. Vand, som vi alle drikker. Vand, der opvarmer vores huse. Vand, som indgår som hovedingrediens i mange af de fødevarer, vi indtager herunder øl. Vand, som bliver til damp. Vand, som anvendes til rengøring osv. Vi kan ikke leve uden vand, og det skal være rent. Er rent vand din fremtid?

Til vores hovedkontor og fabrik i Stilling ved Skanderborg, har vi brug for en IT-supporter med nørdfaktor og øje for slutbrugersupport og kontakt. Du vil komme til at indgå i et team med 5 kollegaer, som varetager driften og udviklingen af virksomhedens IT-infrastruktur.

Dine opgaver

Du bliver en del af virksomhedens IT-supportfunktion, men med mulighed for at få dine egne ansvarsområder indenfor virksomhedens systemer, som blandt andet omfatter VMware, Citrix, O365, Dynamics og Autodesk. Den erfaring du medbringer vil blive sammenkørt med vores, og du vil i høj grad være med til at præge den IT-mæssige beslutningsproces.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • IT-support (Level 1 og 2).
  • Drift og udvikling af virksomhedens eksisterende IT-infrastruktur samt indkøring af nye løsninger (både soft- og hardware).
  • Bestilling, lagerføring og udlevering af hardware.
     

Dine kvalifikationer

  • Relevant baggrund.
  • Erfaring med IT-support og slutbrugerkontakt.
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på dansk og engelsk, meget gerne kendskab til tysk.
  • Rutineret inden for Microsoft 365-platformen samt solid erfaring med dokumentation af arbejdsgange og rutiner.
  • Fagligt stolt, selvstyrende, struktureret, udadvendt, analytisk og alsidig. Du brænder for IT!
     

Fremtid med faglige og personlige udviklingsmuligheder

Vi tilbyder dig et alsidigt job med stor personlig frihed under ansvar i en international virksomhed i hastig vækst, hvor der er mange afvekslende, udfordrende og udviklende opgaver. Omgangstonen er uformel, og berøringsfladen stor, da opgaverne kræver samarbejde på tværs af organisationen.

Du vil komme til at arbejde under gode ansættelsesforhold med sundhedsordning, frokostordning og firmapension. Derudover kan du også blive en del af vores aktive personaleforening.

Vi vil naturligvis sørge for, at du modtager oplæring i vores IT-infrastruktur både hardware og software. Vi forventer ikke, at du kender til alle systemer, men vi forventer, at du har lyst til at lære.

Yderligere information

Du er meget velkommen til at kontakte IT-driftschef Morten Laustsen på tlf. 50 60 24 63 eller mla.dk@silhorko.dk

Din ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag senest 2. november 2019 til vores adresse eller på e-mail til Morten Laustsen via "søg jobbet her"-knappen. Ansøgningerne behandles løbende. Anfør venligst, hvor du har set stillingsopslaget.

SILHORKO-EUROWATER A/S Att. Morten Laustsen Århusvej 79, Stilling 8660 Skanderborg.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Skanderborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.