Find job

Business Architect

Trives du med at være bindeled mellem it og forretning? Kan du omsætte kunde- og forretningsbehov til kravspecifikationer af høj kvalitet og vil du sætte et fingeraftryk på udviklingen af it-løsninger til både offentlig og privat sektor?

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Sammen med vores kunder over hele landet er vi med til at digitalisere Danmark. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi har udviklet og drifter i dag over 400 it-systemer, og vi har en ambition om at være den foretrukne leverandør for det offentlige og private marked - og det er den ambition, du kan være med til at føre ud i livet.

Om jobbet

Vi søger i øjeblikket dygtige profiler til flere af KMD's vigtigste projekter inden for det statslige marked. I rollen som Business Architect vil du få en hverdag i dialog med vores kunder, eksterne og interne samarbejdspartnere og udviklere om løsning af konkrete kundekrav. Som Business Architect er du brobyggeren mellem kunden og KMD's udviklingsorganisation.

Konkret afdækker og indsamler du kundens behov og ønsker og videreformidler disse til dine projektdeltagere i KMD. Efter en grundig analyse af kundens organisering og krav omsætter du disse til nye løsninger eller opdateringer af eksisterende systemer. Du har ansvaret for at sikre, at disse løsninger understøtter kundens behov på bedst mulig vis, og at kunden oplever en god service og fremdrift i projekterne.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • At analysere og forstå kundens behov – i tæt samarbejde med kunden
  • At omsætte disse ønsker og behov til krav i forhold til applikationen
  • På baggrund af din behovsafklaring og analyse, at udarbejde krav- og funktionelle designspecifikationer
  • Løbende forventningsafstemning på opgavernes prioriteringer i tæt samarbejde med projektledere, udviklere og kunden
  • At overlevere designs til udvikling og løbende sparre med udviklere for at sikre værdien i den endelige løsning for såvel kunden som KMD.
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, samt en solid baggrund inden for it og minimum 3 års erfaring i en rolle som bindeled mellem kunder og udviklere.

Det er en forudsætning, at du er i stand til at kommunikere på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.

Desuden vil det være afgørende, at du har erfaring med kravafklaring og udarbejdelse af designspecifikationer, samt indgående kendskab til forretningsanalyse og kravspecificering. Du har erfaring med agile udviklingsmetoder og brugerinddragelse i analyse-, design- og udviklingsprocessen. Endvidere har du evnen til at 'oversætte' kompliceret teknik til forretningsmæssige sammenhænge.

Det vil også være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med forretningsmodellering
  • Erfaring med facilitering af workshops – kravafklaring
  • Erfaring i at dokumentere User Stories i samarbejde med kunder
  • Erfaring i at analysere forretningsprocesser og udarbejde funktionelle designs
  • Gerne erfaring med et eller flere modelleringsværktøjer som f.eks. SPARX, ARIS Qualiware etc.
  • Gerne erfaring med samarbejde med offshore leverandører.
  • Gerne erfaring inden for studieadministrative systemer på videregående uddannelser
     

Udover dine it-faglige kompetencer har du stærke kommunikative evner, hvor du både kan sætte dig ind i kundernes behov og forretning og samtidig tage den tekniske dialog med udviklingsorganisationen.

Som forretningsarkitekt er du proaktiv og vant til at tage styringen, også når der er pres på. Vi forventer, at du er udadvendt og serviceminded i forhold til kunder og andre interessenter.

Vi sætter pris på, at du tænker innovativt og kreativt i udvikling af løsninger og processer, og at du udfordrer velkendte forretningsgange.

KMD som arbejdsplads

KMD er en førende leverandør af forretningskritisk software, løsninger og it-tjenester primært til Danmarks offentlige sektor, men med et voksende fodaftryk i den private sektor både i hjemlandet og i Sverige og Norge.

Vi ved, at det vi gør, gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Da KMD er en stor og forskelligartet organisation, kan vi udnytte et stort udvalg af vækstmuligheder og teknologier.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation.

KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og 3200 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMDs datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Ønsker du at vide mere?

Vi har løbende interviews, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Department Thomas Møller Knudsen på +45 41 93 02 16 (efter onsdag d. 2. oktober) eller Senior Delivery Director Torben Langberg +45 25 45 48 61 (før onsdag d. 2. oktober).

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup / Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.