Find job

Webia i Aalborg søger Systemkonsulent

Webia er i en spændende udvikling og søger en kvalitetsbevidst og systematisk systemkonsulent. Stillingen er nyoprettet, så der vil være god mulighed for at præge jobindholdet, og du bliver en del af en virksomhed i stærk udvikling.

Webia er en virksomhed, som leverer IT-løsninger til specielt energisektoren. Webia har leveret specialiserede IT løsninger siden 2000 og er i stadig udvikling. Du bliver del af et team med 2 andre udviklere. Webia er beliggende i Aalborg C.

Hos Webia er der fokus på at levere de rigtige løsninger i høj kvalitet til kunderne. Hvis du trives med at videreudvikle et system, der kan flytte kundernes forrretning, så kan denne stilling være noget for dig!

Jobbet

  • Opsætning, tilpasning og udvikling i større eksisterende systemer
  • Arbejde i frontend og backend – full stack-programmering
  • Udarbejdelse af analyser og løsningsdesigns
  • Projektledelse på større kunderelaterede projekter
  • At kunne kommunikere og forventningsafstemme omkring behovsafklaring og kravsspecificering.
     

Det er dig, vi leder efter, hvis du…

  • Har en solid teknisk viden om ASP.NET, JavaScript og UX
  • Har god praktisk erfaring med opsætning og tilpasning i større eksisterende systemer
  • Erfaring med test af systemer
  • Du arbejder grundigt, disciplineret og systematisk med kvalitet i fokus
  • Du er god til at overskue og gennemskue systemer
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og fordybe dig i opgaven, men er også god til at samarbejde og udveksle erfaringer.
     

Din uddannelse er ikke afgørende, men du har sandsynligvis nogle års praktisk erfaring fra et lignende job.

Vi kan tilbyde dig…

Et spændende job i en moderne IT-virksomhed med højt til loftet, gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø, der gør det sjovt at gå på arbejde. Din arbejdsdag vil være udfordrende og alsidig – og aldrig kedelig! Hver dag vil du møde ind i et dynamisk og socialt miljø, hvor der aldrig er langt mellem udfordringer, udvikling og succes. Og vi prioriterer, at du altid har det rigtige udstyr til rådighed for dit arbejde.  

Hos Webia er kompetence, ansvar, tillid og engagement nøgleord, og der er masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling.  

Vil du vide mere……

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, så kontakt HR Konsulent Søren Berg på 2129 9920.

Ansøgningsfrist 

Vi har brug for dig hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning til sb@bergconsultinggroup.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.