Find job

Erfaren it-arkitekt til et af fremtidens store it-udviklingsprojekter

Vil du være med til at gennemføre vores vigtigste it-projekter? Og vil du have en central rolle i at udvikle vores store it-infrastrukturløsninger som fx MitID, NemLogin og Digital Post-løsninger, der berører næsten alle borgere og virksomheder i Danmark? Så er du måske vores nye it-arkitekt i Digitaliseringsstyrelsens Center for infrastrukturudvikling.

Om stillingen

Som it-arkitekt hos Center for infrastrukturudvikling får du en afgørende rolle i at sikre udviklingen af de kommende generationer af fx MitID og NemLogin. Du kommer til at bruge dine solide tekniske færdigheder sammen med et dedikeret og dygtigt projekthold i et udviklingsorienteret og stærkt fagligt miljø, der har stort ledelsesmæssigt fokus.

Vi har bl.a. behov for din hjælp til at:

  • samarbejde med og følge op på udviklingen af fremtidens MitID og NemLogin
  • bidrage til at udvikle fremtidens MitID og NemLogin i dialog med projekternes mange interessenter
  • udfordre og finde gode løsninger på projekternes tekniske og arkitekturmæssige problemstillinger med udgangspunkt i brugerbehov og forretningsmål
  • se MitID og NemLogin i sammenhæng med den øvrige offentlige it-infrastruktur, som fx Digital Post og Borger.dk
     

Om dig

Vi leder efter dig, der har en relevant akademisk uddannelse – fx ingeniør, cand.it., cand.dat. eller en samfundsvidenskabelig uddannelse med en teknisk vinkel.  
Din profil er kendetegnet ved kombinationen af dyb teknisk-faglig indsigt og en høj grad af forretningsforståelse, herunder særligt for autentifikations- og autorisationsteknologier og standarder. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til den offentlige it-infrastruktur, så du fra start kan indgå professionelt i den strategiske udvikling.
Det er naturligt for dig at sætte dig ind i brugernes behov og arbejde konstruktivt på at finde konkrete løsninger - og at drøfte disse løsninger med projektets mange interessenter. I centeret arbejder vi meget løsningsorienteret, og du trives med denne tilgang.

Herudover søger vi efter dig, der

  • har stor erfaring og er analytisk stærk samt har erfaring med design og kravspecifikation af større it-løsninger 
  • drives af at skabe brugervenlige løsninger, er resultatorienteret og god til at knuse problemer 
  • er ambitiøs, har personlig og faglig gennemslagskraft samt en høj arbejdskapacitet
  • er god til at formidle komplicerede problemstillinger 
  • gerne har erfaring med test og implementering.


I centeret har vi en uformel og humoristisk omgangstone og et godt kollegialt miljø, hvor vi ofte har travlt, men altid har tid til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Om os

Du vil blive en del af Center for infrastrukturudvikling, hvor vi  udvikler de næste generationer af den fællesoffentlige infrastruktur (MitID, NemLogin og Digital Post) på vegne af hele den offentlige sektor. Desuden varetager vi infrastrukturernes implementering, herunder de decentrale myndigheders og alle borgergruppers overgang til de kommende løsninger.
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 290 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.
Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om os her: https://digst.dk/om-os/organisation/center-for-infrastrukturudvikling/

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Flere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte din kommende kontorchef Charlotte Jacoby på 22 87 96 48 eller chaja@digst.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering og knappen ”Søg her”. Ansøgningsfristen er søndag d. 20.10.2019, og vi forventer at holde samtaler i uge 44 og 45.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.


Hverdagen er digital

Vores medarbejdere går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater.

Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod - samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.