Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Dynamics AX-konsulent

Vi søger en AX-konsulent med bred viden omkring Axapta, der vil deltage i en spændende udvikling og løbende drift af Elogic Groups ERP-system. Elogic Group omfatter selskaberne Triarca A/S, Elogic A/S og Elogic Polska (i Polen). Ansættelsen vil være i Triarca, men med opgaver for hele koncernen.

Opgaverne vil spænde fra drift af vores Dynamics AX 2009, til gennemførelse af mindre projekter og optimering af processer. Du vil være i tæt samarbejde med vores eksterne IT-leverandører omkring projekterne.

Jobbet spænder bredt, hvor nogle af opgaverne er:

  • Håndtering af 1. level support overfor interne brugere
  • Gennemføre mindre systemændringer og tilpasninger i vores Dynamics AX-løsning
  • Projektledelse ifm. større systemændringer i samarbejde med vores eksterne leverandører
  • Sparringspartner for forretningen med henblik på forbedring/optimering af processer
  • Sikre den daglige drift.

Vi forventer, at du har erfaring med:

  • Tilretning og også gerne udvikling i Dynamics AX
  • Dokumentation og kravspecifikationer til AX
  • Gerne mindst fem års erfaring med AX.

Din person

Som person er du god til at kommunikere med forretningen og dine kommende kollegaer. Du er en holdspiller, der forstår, at din del af arbejdet kan have stor betydning for forretningens drift og sammenhæng. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret. Du trives med at yde den nødvendige support, der skal til over for vores brugere. Du har et godt humør.

Vi tilbyder

En stilling der giver en høj grad af frihed under ansvar, hvor du selv styrer den daglige opgaveløsning. Du vil opleve en travl og udfordrende hverdag. Du vil få en bred kontaktflade med resten af organisationen og en uformel kultur præget af kvalitet, engagement og godt humør. Du vil blive tilbudt løn- og ansættelsesvilkår, som modsvarer dine kompetencer.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling og har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på tlf. 72 45 90 28. Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte Michael Reeslev på tlf. +45 30 62 84 48. Tiltrædelse gerne 01. december og senest 01. januar.

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her.”


Elogic er specialist i at producere el-tavler til industrien og installatørmarkedet. Triarca er en af Skandinaviens førende producenter af højkvalitets kapslinger til el, kommunikation og fiber. Vores produkter er fremstillet i høj kvalitet og efter meget afstemte produktionsprocesser. En del af forklaringen bag selskabernes positioner som førende leverandører i Skandinavien er et højt fokus på kunder, kvalitet og fleksibilitet.
Se mere på https://elogicsystems.dk/

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Søren Møller

Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hornsyld

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.