Find job

IT-arkitekt til Lægeforeningen

Har du lyst til at præge digitaliseringen i fire foreninger, der sætter et stærkt sundhedspolitisk aftryk? Så kan du være den IT-arkitekt, vi har brug for.

Lægeforeningen er begyndt på en omlægning fra administration til service. Det betyder, vi skal bruge de nye teknologiske muligheder til at automatisere vores processer, gøre os mindre sårbare, lave relevante og smarte løsninger til medlemmer og ansatte samt ikke mindst balancere det sikre med det mere agile og eksperimenterende i vores udvikling. Vi har brug for dig til at støtte os på denne rejse.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil være at formidle og rådgive om mulighederne med ny teknologi til vores organisation. Du skal støtte ledelse og medarbejdere i konkrete udviklingstiltag og sikre, at den teknologiske del heraf hænger godt sammen med forretningsbehov og samtidig passer ind i Lægeforeningens samlede strategi og systemgrundlag.

Du skal sikre en høj grad af transparens. Det skal du bl.a. gøre gennem dokumentation af systemgrundlag, integrationer mv. på en sådan måde at både professionelle (leverandører) og kunder (organisationen) forstår sammenhængen og kan bruge den til at træffe beslutninger.

Herudover vil du også skulle indgå i vores arbejde med informationssikkerhed og GDPR. Du skal samarbejde direkte med vores IT-sikkerhedskoordinator og DPO om arbejdet med at skabe den nødvendige sikkerhed omkring systemer og data. Din opgave her bliver at bidrage med arkitektur og styring.

Vi er en mindre organisation, hvor du vil få store muligheder for at påvirke udviklingen. Dine samarbejdsflader vil blive mange og brede fra leverandører til ledelse, herunder topledelsen i de fire foreninger i huset (Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger). Derudover vil du i det daglige også skulle samarbejde tæt med IT-drift og projektledere.

Vær’ med til at sætte retning og udvikle arbejdsområdet

Du får mulighed for at præge indholdet og udviklingen af arbejdsområdet i en nyoprettet stilling, med tæt samarbejde på alle niveauer i organisationen og hvor der vil være fleksibilitet/frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer samt god arbejdsgiverbetalt pensionsordning og 7 ugers optjent ferie.

Din profil og kompetencer

Du er stærk i at bygge relationer og samarbejde på tværs i en organisation med mange interessenter. Derudover lægger vi meget vægt på dine kommunikative evner skriftligt såvel som mundtligt. Du skal kunne argumentere ud fra en rationel tilgang samtidig med, at du er lyttende overfor de interessenter, du samarbejder med ift. at forstå behov og krav. Vi søger ikke en teoretiker, og det er derfor vigtigt, at du med udgangspunkt i forretningsbehov har en praktisk tilgang til arkitektur.

Du er mere generalist end specialist

  • Du har en relevant længere videregående IT-uddannelse, f.eks. cand.it, ingeniør eller lignende.
  • God forretningsforståelse og fortrolighed med discipliner som forretningsanalyse, behovsanalyse, kravspecificering mm.
  • Du har bred viden om forskellige arkitektur frameworks og tilgange
  • Du har viden om og gerne konkret erfaring med cloud strategi
  • Du er fortrolig med de vigtigste forhold omkring sikkerhed i forbindelse med design af it-løsninger.
     

Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med eller kendskab til mulighederne med Microsoft Azure.

En del af området Digitalisering & Service               

Du vil blive ansat i Digitalisering & Service. Vi er en shared service funktion for de fire foreninger i huset og står for IT-drift, IT-udvikling, kontraktstyring, IT-sikkerhed, projektledelse, forretningsanalyse mm. Derudover har vi også ansvaret for en række services indenfor facility management.

Vi har gennemført en omfattende outsourcing af hands on-tekniske opgaver vedr. IT-drift og IT-udvikling samt i forhold til facility management. Vi arbejder med et større fokus på forretning og styring i balancen mellem outsourcing og IT-faglighed.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere, kan du kontakte Områdechef Lars Kjær Winther på tlf. 20 18 39 29 eller mail lkw@dadl.dk

Ansættelsesstart

1. december 2019 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Tirsdag d. 15. oktober kl. 12.00.


Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.

Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.