Find job

.NET-backend-udvikler til DRTV og DR Radio

Vil du være med til at levere næste generation af DRs streamingtjeneste? DRTV er blandt de mest benyttede streamingtjenester i Danmark, og netop nu har du en unik mulighed for at være med.

Som backend-udvikler i vores API-team er du bindeleddet mellem DRTVs backend og alle DRTVs platforme. Du vil være med til at udvikle vores API'er som leverer data til vores forskellige platformene samt have ansvar for nyudvikling og vedligeholdelse af de bagvedliggende systemer og produkter.

Vi søger en dygtig og engageret C#-udvikler, som har flair og forståelse for at udvikle større .NET-løsninger med en sund arkitektur. Du skal kunne sætte dig ind i eksisterende systemer og nye komplekse områder, hvor du får mulighed for at bruge din IT-faglige ekspertise, kreativitet og nytænkning sammen med mange dygtige kollegaer i webområdet.

Synes du, at teknologiske udfordringer i sværvægtsklassen er spændende, og er du vild med at arbejde med de nyeste frameworks og værktøjer på .NET-platformen, så er det måske noget for dig.

I teamet er samarbejde centralt. Vi benytter code-reviews til kvalitetssikring og vidensdeling, vi skriver unit test og holder vidensdelingsmøder ved behov.

Din profil

Du har formentlig en uddannelse som datamatiker, datalog eller ingeniør og skal besidde solid .NET-erfaring således, at du kan bidrage til vores team med det samme. Følgende kompetencer vil tælle positivt i vores vurdering:

  • Mindst 3 års professionel erfaring med C#/.NET og gerne erfaring med .NET Core.
  • Erfaring med udvikling af REST API'er og API-gateways.
  • Erfaring med automatiseret test og test-driven development.
  • Erfaring med Git/GitHub.
  • Du har kendskab til SOLID og er ærekær om din kode.
  • Du har med fordel kendskab til: MongoDB, Solr, ELK-stack, IronMq, Powershell, TeamCity.
  • Du er en passioneret men også pragmatisk holdspiller.
  • Du tager ansvar, er proaktiv og er ikke bange for udfordrende opgaver.
     

Ansvar og arbejdsopgaver

I Streaming-centeret bliver du en del af et fast SCRUM-team. Teamet har selv mulighed for at påvirke de teknologiske valg, og hvert SCRUM-team har en backlog af nye tiltag, som kan være udvikling af helt nye features eller forbedringer af eksisterende produkter.

Du kommer til at arbejde sammen med udviklere, testere, devops og product ownere samt kollegaer i hele DR, så vi sammen sikrer, at vi udvikler de bedste løsninger til DRs brugere. Hvert SCRUM-team har ansvaret for den portefølje af produkter, som teamet lancerer.

Vi tilbyder

Et job i en afdeling, der er helt central i gennemførslen af DRs digitale strategi. Du bliver en del af Streaming-centeret i DR Teknologi, som er rygraden i udviklingen af DRTV.

Vi er en afdeling, som elsker at udvikle, og derfor stræber vi efter at bygge løsninger, der kræver minimal drift. Det gør vi gennem opdaterede test-suites, codereviews, genbrugelige komponenter, god løsningsarkitektur og fokus på en god proces.

Vi har en agil kultur med dedikerede Scrum masters til alle vores teams til at støtte op om en god udviklingsproces og en kontinuerlig udvikling af teamet, og går op i, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Som led i det holder vi f.eks. PlayDays og har mulighed for deltagelse i nordiske hack days.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor er kompetenceudvikling et centralt element i den periodiske udviklingssamtale og vi har i vores teams tilknyttet en faglig lead, som vil være der for at følge op på din faglige udvikling.

DR er en familievenlig arbejdsplads, og generelt arbejder vi indenfor normal arbejdstid, hvor frokost er inkluderet i arbejdstiden og vi tilbyder 7 ugers ferie.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR BYEN, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Tvenstrup på tlf. 3031 3082 eller mail rhag@dr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk Ansøgningsfrist 16.10. kl. 12.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.