Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Business Intelligence- og Data Warehouse-ansvarlig

Som led i vores nye strategi er vi i gang med at levere BI til hele vores forretning. Men vi er ikke i mål endnu.

For vi har brug for en BI- og Data Warehouse-ansvarlig til at sætte system i vores forretningsdata og skubbe det ud til vores forskellige afdelinger, så de får værktøjerne til selv at træffe datadrevne beslutninger.

Er det dig?

Skab datatransparens for forretningen

Du får ansvar for at bygge og strukturere vores Microsoft SQL Server Data Warehouse for hele Løgismose Meyers. For vi har behov for at få præsenteret data på en forståelig måde, og gøre det tilgængeligt for vores forskellige brugergrupper. En central rolle, hvor du skaber grundlaget for vores fremtidige analyse og-rapporteringsløsninger.

Du får et bredt samarbejde med alle vores forretningsområder lige fra salg og indkøb over til produktion, men i særdeleshed samarbejder du med Finance og parterne som driver KPI, data, rapporter og BI.

Det betyder, at du:

  • designer, udvikler og dokumenterer datamodeller bygget f.eks. vha. Microsoft SSAS
  • designer og implementerer nye datamodeller
  • videreudvikler vores SQL-Data Warehouse til forberedelse for senere migrering til skyen
  • rådgiver forretningen om, hvordan de skal tilgå og bruge data
  • underviser forretningen i løsningerne, samt hvordan de selv kan designe rapporter.

Her går madglæde og data op i en højere enhed

Som BI- og Data Warehouse-ansvarlig indgår du i et team med ca. 10 dedikerede kolleger, der arbejder med vores IT og digitalisering inden for ERP, POS, CRM, E-commerce, SharePoint, og Azure. Vi har planer om snart at tage vores løsninger op i skyen, og dette projekt bliver du en naturlig del af.

Vores afdeling arbejder på tværs med hele forretningen, som tæller over 1100 kolleger fordelt på flere forretningsområder og lokationer i Danmark. Hver dag arbejder vi målrettet for at stille de bedste værktøjer til rådighed for forretningen, så de kan sikre og højne kvaliteten af vores produkter og deres arbejde.

Struktureret og selvkørende

Vi forestiller os, at du har en baggrund og længere videregående uddannelse som økonom, datalog, statistiker, matematiker eller lignende – gerne kombineret med erfaring fra catering, detail, produktion eller finans, hvor du har brugt data til at understøtte forretningen.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med Power BI, Data Warehousing, Microsoft Analysis Services (SSAS)
  • har erfaring med Database teknologi og kan scripte i SQL
  • har kendskab til Azure cloud services, Excel på VBA-niveau og arbejde med Big Data – dog ikke et krav
  • taler og skriver både dansk og engelsk.

I øvrigt har vi et tæt samarbejde med et eksternt konsulenthus mht. data opsamling, så du behøver ikke være ekspert på dette område.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef, Martin Garbrecht Damm på tlf. 6038 2767. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på tlf. 7245 9028.

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Søren Møller

Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.