Find job

Mainframe it-specialist med udvikler- og driftserfaring til Realkredit og banksystemer

Leverer du høj kvalitet, og trives du med driftsstøtte og automatisering af platforme for Realkredit? Finder du det fagligt udfordrende at arbejde med et omfattende systemkompleks? Og ser du dig selv som en teamplayer, som altid har forretningens interesser for øje? Så mangler vi dig i vores team.

Bliv en del af et team med andre dygtige it-specialister

Du vil blive en del af et professionelt domæne med ni teammedlemmer fordelt på to lokationer. Teamet kører pt. Kanban, og Jyske Bank har generelt en meget agil opsætning og tilgang til opgaveløsninger i IT området. Det betyder bl.a., at teamets opgaver prioriteres af en Product Owner samt faciliteres af en Scrum Master.

Teamet har ansvaret for at støtte vores udviklingsteams, der udvikler applikationerne. Vi sikrer driftsstøtten i samarbejde med vores leverandør af basisdriften.

Det betyder, at vi sikrer, at domænerne har muligheden for at overvåge egne applikationer og for at kunne deployere dem. Vi assisterer med tværgående fejlsøgning og sikrer, at jobs, der fejler, genkøres hos vores leverandører. Teamet sikrer, at vores platforme kan driftes af vores leverandører, og at disse indgår i PoC'er og i samarbejde med leverandøren. Teamet sikrer også, at vores platforme patches, opgraderes, konsolideres mv. Vores fokus er hovedsageligt på effektivisering/modernisering, mens vi sikrer driftsstabiliteten for forretningen.

Vi har i dag et tæt samarbejde med vores 'DevOps' team, som har mere fokus på udviklingsdisciplinerne og understøttelse af disse. De sørger også for tooling/automatisering af nogle af de decentrale platforme, samt noget af deploymentsiden til mainframen. Vi løser flere opgaver i fællesskab.

Du får et tæt samarbejde med såvel it-kolleger som vores leverandør JN Data, som varetager basisdriften af Jyske Banks mainframe. På sigt vil du opbygge viden om både systemlandskabet og forretningsområdet.

Du vil indgå i et stærkt fagligt team med vægt på at give og modtage feedback. Vi lægger stor vægt på dialog omkring de løsninger, der vælges.

It systemspecialisterne i teamet har en stærk faglig kultur, som de deler med Jyske Banks øvrige afdelinger, og vi går langt for at understøtte både din personlige og faglige udvikling.

Dine kvalifikationer

  • Du skal have stor erfaring med arbejdet med ISPF baseret TSO, OPC, JCL og evne at samarbejde med vores driftsleverandører om dette.
  • Vi benytter REXX og C lister og dette skal du have kendskab til.
  • Du er på hjemmebane, hvad angår CICS, RMF og z/OS i almindelighed.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Omegamon og RACF og erfaring med andre platforme som MQ, HIS, DB2 eller IIS, da fejlsøgninger ofte er tværgående.
  • Du er i høj grad en teamplayer og vægter at give og modtage feedback.
  • Du har et højt forretningsmæssigt fokus. Du er bevist om værdien af stabil drift.
     

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig:

  • en attraktiv løn- og pensionspakke
  • en fleksibel lønpakke
  • en sundhedsforsikring
  • dækning ved kritisk sygdom
  • en heltidsulykkesforsikring.
     

Derudover har vi adskillige aktive medarbejderforeninger samt fitnessrum og frokostordning.

Afdelingen

Organisatorisk vil du høre til i afdelingen Digital arbejdsplads og IT-Drift. Her vil du arbejde sammen med andre it specialister, som i dag står for driftsstøtte mod både vores udviklingsorganisation og vores driftsleverandører - JN data og Bankdata.

Din nærmeste leder er Kenneth Stuhr Kristensen, som er leder af IT-Drift og Infrastruktur. Kenneth har 13 års erfaring fra BRFkredit/Jyske Bank i forskellige roller. Se Kenneths LinkedIn profil her.

Klampenborgvej 205, 2800 Kgs. Lyngby. Vi har rigeligt med parkeringspladser, hvis du er i bil, og cykelskure, hvis du er på cykel. Ellers ligger vi kun fem minutters gang fra Lyngby Station.

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt, da ansøgninger vurderes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Kontakt Kenneth Stuhr Kristensen på mail kki@jyskebank.dk eller tlf. 89897930 og hør mere om jobbet og dine muligheder i Jyske Bank.

  • Arbejdssted: Kgs. Lyngby
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Digital Arbejdsplads og It-drift
  • Ansøgningsfrist: Snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende.
  • Indrykningsdato: 30.09.2019
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Kgs. Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.