Find job

Ambitiøs Delivery Manager søges til spændende opgaver

Har du lyst til at få spændende arbejdsopgaver, masser af ansvar og til at være en del af et ambitiøst team? Synes du, at tværgående koordinering mellem it-specialister og kundeprojekter er spændende, og har du lyst til at arbejde i en dynamisk driftsorganisation i rivende udvikling? Så er du måske vores nye Delivery Manager.

Om jobbet

Du vil som Delivery Manager få ansvaret for leverancerne til en eller flere kunder i KMDs Technology and Security Services-enhed (TSS). I samarbejde med kollegaer og kunder skal du sikre en stabil drift, godt samarbejde samt effektiv kommunikation på alle niveauer. Derfor er kommunikation, ledelse og samarbejdsevner en vigtig del af din profil for at sikre kundefokus og samarbejde på tværs i organisationen.

Du vil få daglig arbejdsplads på vores kontorer i enten Aalborg eller Ballerup. Du bliver en del af et dynamisk og engageret leveranceteam, hvor du har daglig sparring omkring leverancerne til kunderne. Der er ikke personaleledelse i stillingen, men du vil få brug for dine leder evner på alle opgaver.

Du vil blive omdrejningspunktet for alle driftsleverancer på en specifik kunde eller løsning.

Dine ansvarsområder vil primært være:

  • Sikring af en stabil drift samt effektiv kommunikation på alle niveauer til kunder og kollegaer
  • Koordinering af Incidents, Problems og Change/Release i tæt samarbejde med overvågningsfunktionen
  • Sikre leverancer af kontraktlige forpligtigelser
  • Projektledelse af mindre projekter.
     

TSS fungerer som et solidt fundament under KMDs Strategiske Business Units og Software Centre of Excellence, som leverer services og løsninger til både offentlige myndigheder og private virksomheder i Danmark og udlandet.
I TSS er vi bundet sammen af en stærk lim i form af processer, værktøjer og kompetente kolleger - alt sammen en del af vores DNA. TSS går ofte forrest ift. markedet, når det handler om nye teknologier, eller hvordan og hvor leverancerne kommer fra – vi er i en spændende udvikling. Hvis du kan se dig selv i den sammenhæng, er du måske den nye spiller på holdet, der sammen med en række engagerede kolleger vil arbejde for det fælles mål - at understøtte KMDs forretning på bedst mulig vis.

Om dig

Vi forventer, at du er ambitiøs, har et højt energiniveau, og at du vil fremad i karrieren. Vi leder efter en profil, der er frisk på at lære. Du har måske en længerevarende uddannelse, et par års erfaring fra it-branchen samt et ønske om at udvikle dig i en større it-organisation. Men det er ikke et krav.
Desuden kan du sætte dig for bordenden og styre en proces, såvel internt som eksternt. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og forstår at udnytte dette til at bygge stærke relationer med diverse interessenter i en leverance - uanset position og rolle.

Som person er du en engageret ildsjæl, med en stor lyst og et stærkt drive til at gøre en forskel og har sans for detaljer.

KMD som arbejdsplads

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Sammen med vores kunder over hele landet er vi med til at digitalisere Danmark. KMD er en førende leverandør af forretningskritisk software, løsninger og it-tjenester primært til Danmarks offentlige sektor, men med et voksende fodaftryk i den private sektor både i hjemlandet og i Sverige og Norge.
Vi ved, at det vi gør, gør en forskel i samfundet, og vi holder vores kunder i fokus, da vi stræber efter at levere meningsfuldt og effektivt arbejde.

Siden 2018 har KMD været ejet af den japanske NEC Corporation.
KMD A/S har en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. og 3200 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMDs datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Customer Delivery Director Mads Ingerslev Schytte på +45 25 10 41 61.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rigtige, så send din ansøgning allerede i dag.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg eller Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.