Find job

IT-specialist til netværksdrift og –udvikling af SCADA fjernkontrolnettet

Vi søger en struktureret og serviceorienteret medarbejder til driftsteamet i vores IT-afdeling i Haslev. Du vil få det praktiske og planlægningsmæssige ansvar for vores fjernkontrolnetværk til vores transformerstationer og egenproducenter (f.eks. vindmøller). Herudover vil du være backup til vores anden interne netværksmedarbejder på vores interne kontornetværk. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingen, der er ansvarlig for transformerstationerne, IT Operations samt de øvrige IT- og forretningsinteressenter, der er i SEAS-NVE koncernen.

Fjernkontrolnettet er indenfor de senere år moderniseret og konsolideret. Geografisk spreder nettet sig over et område på ca. 6000 km2, og arbejdet omfatter lejlighedsvis kørsel til stationerne.

Selv om stillingen er med fokus på fjernkontrolnettet er stillingen placeret i IT-afdelingen under Operationsteamet, hvor ansvaret for det det interne kontornet også ligger. Denne placering er valgt for at give et bredere og mere inspirerende fagligt miljø, sikre den daglige drift og høste de synergier, der er ved at samle IP-netværkskompetencerne i ét team.

Du vil således være en del af et team på 16 medarbejdere, der har som hovedopgave at udvikle, drifte og supportere alle IT-infrastrukturservices til forretningens interne kunder. IT Operations er ét af 5 teams i en IT-afdeling med ca. 75 medarbejdere.

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Design, udbygning, drift, overvågning og fejlafhjælpning primært på fjernkontrolnettet og sekundært på vores interne IT-netværk samt tilhørende datacentre
  • Etablering og vedligehold af eksterne netværksforbindelser til transformerstationerne og egen-producenter af elektricitet (vindmøller og større solcelleanlæg) i samarbejde med vores afdeling for transformerstationerne og netværkskollega
  • Etablering, vedligehold og kontrol af netværkssikkerheden i samarbejde med den IT-Sikkerhedsansvarlige og andre kollegaer
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af netværksdokumentationen
  • Deltagelse i faglige brancheorganer og rådgivende ift. standarder, brancheanbefalinger etc.
     

Teknologier

Vores netværks infrastruktur benytter sig af en række produkter og teknologier, hvoraf følgende kan nævnes:

  • MPLS
  • Fiber
  • xDSL, Ethernet
  • 3/4G teknologier, APN
  • IPSec, Entrust 2FA og andre sikkerhedsprodukter
  • Cisco
    - DNA Advantage
    - Firewalls, routere, switche og sikkerhedsprodukter (AMP, Umbrella etc.)
    - Enterprise Wireless Controller og Access-punkter
  • Citrix Netscaler web and application delivery controller
  • Microsoft Azure netværk og sikkerhedsprodukter, f.eks. MFA.
     

Vores forventninger til dig

Du er samvittighedsfuld, omhyggelig og struktureret og sætter en ære i at levere en høj grad af service og kvalitet samt har et særligt fokus på sikkerheden. 

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaringer fra en lignende stilling. Vi kræver ikke certificeringer, men har du dem, er det fint
  • Har teoretisk og praktisk erfaring med netværkssikkerhed, threat protection og – investigation
  • Har erfaring med fiberteknologier såvel som traditionelt kablet netværk, samt gerne Cloud (Azure)
  • Har kendskab til Microsoft Windows-operativsystemer og -netværk, samt meget gerne Linux-distributionerne RedHat og Suse
  • Evner at arbejde selvstændigt med mange bolde i luften også i stressede situationer
  • Er kreativ, målrettet og resultatorienteret med fokus på eksekvering og er indstillet på forandringer i hverdagen
  • Har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • Kan tænke 360º rundt om løsningerne, så kundernes, virksomhedens og teamets behov tilgodeses
  • Sætter pris på en afslappet og uformel omgangstone i teamet med interesse og respekt for den enkelte.
     

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang.
     

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Grønlund Dinesen på telefon 30 45 84 64.

Hvordan kommer du videre?

Lyder ovennævnte spændende, og vil du i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via "Søg jobbet her". Ansøgningsfrist søndag den 13. oktober 2019. Vi holder samtaler tirsdag den 22. oktober 2019 i Haslev.

Vi glæder os til at høre fra dig.


SEAS-NVE er en andelsejet energi- og fibernetkoncern. Vi varetager vores kunders og andelshaveres interesser, når vi skaber energi til, at du kan leve livet. Vi gør energi til mere end blot en leverance – og er din bedste forbindelse i den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden, og når vi servicerer landets geografisk længste elnet. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er over 900 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 milliarder kroner.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Haslev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.