Find job

Product owner til Online Business Banking

Vil du være med til at sikre gode selvbetjeningsløsninger til pengeinstitutternes erhvervskunder? Og kan du med dit solide kendskab og indsigt i erhvervskunders behov for selvbetjeningsløsninger være kundernes talerør i BEC, så vi sikrer optimale leverancer? Så er det dig, vi søger.

Du har fingeren på pulsen og udstikker sammen med kunderne retningen for nye IT-løsninger

Som product owner i BEC er du pengeinstitutternes talerør ind i BEC i forhold til teamets leverancer. Helt overordnet vil din opgave blive at sikre den mest optimale leverance til pengeinstitutterne inden for de aftaler, der er indgået med teamets stakeholders. Du vil få et tæt samarbejde med ART'ens (Agile Release Train) product manager samt teamets scrum master, department manager og selvfølgelig dit team. I BEC arbejder vi agilt i et skaleret setup efter SAFe-rammeværket. Sammen med teamets scrum master bidrager du til sprint backlog refinement med opdateringer og justeringer samt udvikling af teamets fremdrift. Du har en stærk IT-profil og forretningskendskab til rådgivning af erhvervskunder, som gør dig i stand til at indgå i dialogen om prioriteringen af nye IT-løsninger med pengeinstitutterne.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • Beslutte i samarbejde med kunderne, hvordan den aftalte vision og økonomi bedst muligt omsættes til værdifulde IT-løsninger til kunderne
  • Sikre en kontinuerlig prioritering af teamets backlog og fremdrift på opgaverne
  • Sikre en professionel stakeholder håndtering både internt og eksternt
  • I samarbejde med product manager at levere input og materiale til vision og strategi for området
  • Overvåge og rapportere på system og projektøkonomi og håndtere uforudsete hændelser proaktivt.
     

Din profil

Vi forestiller os, at du er en mental stærk person, der tænker helhedsorienteret og på tværs af forretningen og nemt håndterer pres. Du er god til at lave netværk og til at samarbejde med mange forskellige personligheder, hvilket du gør med et godt humør, en engageret attitude og en positiv indstilling til forandringer. Din store energi og dine høje ambitioner er med til at sikre, at du når dine og teamets mål, og du er hurtig til at igangsætte handlinger, når det er nødvendigt.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant IT-uddannelse på kandidatniveau
  • Har stor erfaring med processen omkring IT-udvikling af digitale løsninger
  • Har kendskab/erfaring med agil udviklingsmetode (scrum, kanban, SAFe)
  • Har kendskab og indsigt i erhvervskunders forretningsmæssige behov for selvbetjeningsløsninger i deres netbank
  • Har erfaring med rollen som product owner
  • Behersker engelsk og dansk på et højt niveau, da engelsk er BEC's interne sprog.
     

Det vil være en fordel, hvis du er certificeret som product owner.

Hvem er vi?

I team Online Business Banking arbejder vi med BEC's digitale bankplatform målrettet mod pengeinstitutternes erhvervskunder. Vi designer, udvikler og drifter attraktive, effektive og intuitive digitale selvbetjeningsløsninger til pengeinstitutternes erhvervskunder. Vi har alle fokus på at løfte i flok og hjælpe hinanden i hverdagen. Teamet brænder for de opgaver og det ansvar, de har, og vi har et godt samarbejde med pengeinstitutterne.

Du vil få 9 kolleger i teamet, som alle kan lide at spille hinanden gode, bl.a. ved at vi understøtter hinanden og udviser stor respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder. Du vil få mulighed for at deltage i vores CoP (Community of Practice) for product ownere, hvor man systematisk kan dele og udvikle sin faglighed med andre product ownere i BEC.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 23.10.2019. Vi holder samtaler løbende, og opslaget vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte department manager Dorthe Rosenville på tlf. 4638 2455.


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 900+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.