Find job

Teknisk sælger, IT-løsninger

Drives du af at skabe kontakter, præsentere løsninger og afslutte aftaler? Og har du IT-teknisk indsigt til dialog med indkøbere af teknisk udstyr og IT-løsninger? Så har vi et godt job!

Jobbet - ganske kort

Via opsøgende salg medvirker du til at udvikle HedeDanmarks position på markedet for IoT og andre IT-løsninger i Jylland og på Vestfyn. I fokus er egenudviklede og samarbejdspartneres sensorer til brug i det grønne samt droneoverflyvninger til datafangst. Kunderne er kommuner og private virksomheder. 

Dine nye kolleger

Du vil blive en del af et energisk team i forretningsenheden HD Digital i Viborg, hvor du refererer til afdelingschefen. Du bydes velkommen til et stærkt netværk i en ambitiøs, landsdækkende virksomhed, hvor kollegial sparring og udvikling af faglige og personlige kompetencer er centralt. 

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

”At se verden åbne sig for andre mennesker, når jeg fortæller om mulighederne ved digitalisering – og processen op til, at jeg får ordren i hus – er det bedste ved mit job. Vi er et stærkt new bizz-team i en stor virksomhed. Jeg er landet det helt rigtige sted,” fortæller sælger Jannick Hvitfeldt Hansen.

Dine opgaver vil være:

  • selvstændigt opsøgende salg hos nye og eksisterende kunder
  • salg gennem vores interne salgskanaler
  • at vedligeholde produktbeskrivelser, cases, prismodeller og aftaler i et CMS
  • at poste cases og nyheder mv. på LinkedIn og Facebook (social selling)
  • bestilling af produkter og ad hoc-facilitering af serviceopgaver (i opstartsfasen).
     

Den største del af jobbet består i, at du skal udvælge og opsøge kunder/potentielle kunder og sælge IT-løsninger. For den rette profil og performance i stillingen vil der på sigt være mulighed for et større ansvar i forhold til markedsføring og salg af vores løsninger, i takt med at afdelingen vokser. 

Du skaber værdi ved at sælge IT-løsninger, som sparer på og optimerer kommuners og private virksomheders ressourcer.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med salg og markedsføring til BtG- og BtB-markedet
  • er selvstændig, udadvendt og energisk i din tilgang til salg
  • har god forståelse og indsigt i salg gennem flere kanaler
  • kan skabe struktur i salgsarbejdet og er metodisk i oprettelse og gennemførelse af salg
  • har teknisk indsigt på et niveau, der sikrer tryghed i salgssituationen, så du både skaber tillid til produkter og løsninger.
     

Du skal regne med at bruge en del tid på landevejen i forbindelse med salgsopgaver i Jylland og på Fyn.

Vi tilbyder dig:

Et attraktivt job, hvor du får en spændende mulighed for at være med til at bygge markedet op for vores digitale forretningsområde. Vi lægger vægt på det gode kollegiale fællesskab, hvor vi prioriterer faglig udvikling. Du vil blive en del af en virksomhed i vækst – og du vil kunne præge din egen hverdag i et job med stor fleksibilitet. 

Mere om vores IoT-løsninger:

Vi leverer Internet of Things-løsninger til det grønne område. Her skaber vi data, der giver bedre viden, når kunderne skal træffe beslutninger om indsatser og anvendelse af ressourcer. Beslutninger, der nu kan bygge på fakta i stedet for formodninger. Løsningerne kan baseres på allerede etablerede sensorer og infrastruktur, og vi gør det let at etablere stadigt flere datakilder, så hver enkelt kundes behov for specifik lokal viden dækkes. Sammen skaber vi en stærk dækning af oplysninger, vi alle kan bruge for at optimere de ressourcer, vi bruger på og i naturen – for mennesker og naturens skyld. Populært sagt leverer vi tal fra naturen. Vi lader således naturen tale til kunden gennem teknologi. Online. 

Læs mere på: https://www.digital.hededanmark.dk/

Kontakt

Søren Pedersen
Afdelingschef
P: 29 66 44 24
SOPE@hededanmark.dk

Ansøgning

KLIK på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at afholde første samtaler den 11. november 2019 og anden samtaler den 14. november 2019. Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i løbet af ansættelsesprocessen.

Ansøgningsfrist: 01-11-2019.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Viborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.