Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-supporter – klar til at hjælpe kunderne godt på plads?

Vil du arbejde med et førende sæt af IT-værktøjer til revisionsvirksomheder?

Så længe du har kendskab til et Windows-miljø og en god teknisk forståelse, så gør vi dig hurtigt til en superbruger i vores programmer.

”Det er en spændende stilling, du kommer ind i, og der er plads til, at du kan vokse og udvikle dit ansvar. Der er masser af spændende projekter at tage fat på, og på sigt er der mulighed for at blive ansvarlig for hele vores hostingproces,” fortæller Development Manager, Lasse Fredslund.

Danmarks stærkeste revisorløsning til Windows

Hos Wolters Kluwer udvikler vi stærke og dybdegående IT-værktøjer med udgangspunkt i Microsofts teknologier. Vores løsninger kører både i kundernes egne miljøer og i vores hostede miljø, og vores programmer kan håndtere alt fra bogføring, time/sagsstyring, kvalitetsstyring og årsrapportering til skatteberegning og håndtering af værdipapirer.

Vores styrke ligger i vores team af specialister, og vi har samlet nogle af de klogeste hoveder inden for revision og IT. Nu glæder vi os til at invitere dig med på holdet. Du bliver en del af vores afdeling i Svendborg med 16 gode kolleger, men du kommer også til at samarbejde med kolleger i Århus og København, og bliver desuden tilknyttet et team af tekniske supportere i Sverige, som du kan sparre med.

Onboarding af nye kunder

Som IT-supporter får du ansvaret for at få de nye løsninger godt implementeret ude hos vores kunder i Danmark. Her vil du særligt være ansvarlig for programmer og services, som kører i vores hostingløsning, men du er også inde over løsninger, som bliver installeret og driftet i kundernes egne miljøer.

Det er en proces, som giver dig stor kontakt – både med kunder, dine kolleger og vores forskellige eksterne samarbejdspartnere.

”Det bliver din udfordring at holde tungen lige i munden igennem en onboarding. Men det er den fedeste følelse, når du har fået en kunde godt igennem de forskellige faser, og deres nye løsning bare spiller,” fortsætter Lasse.

Nej, du behøver ikke være datalog eller revisor

  • Vi er ikke fastlagte på din uddannelsesbaggrund, og du kan både have en IT-uddannelse eller være selvlært.
  • Du har bred erfaring med Microsofts serverprodukter og kender måske til Citrix.
  • Du har kendskab til datacenteradministration og virtuelle teknologier.
  • Du er en udadvendt person og glæder dig til at få en masse kontakt til kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Du er dygtig til at kommunikere de tekniske detaljer, så også den regnskabsuddannede kan være med.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på tlf. 7245 9074.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om virksomheden

Wolters Kluwer er en softwarevirksomhed, der udvikler stærke softwareløsninger til såvel erhvervslivet som erhvervslivets rådgivere.

Wolters Kluwer er repræsenteret i over 40 lande og beskæftiger omkring 19.000 medarbejdere på verdensplan. Wolters Kluwer har hovedkvarter i Amsterdam og har en årlig omsætning på 38 mia. kroner. Wolters Kluwer Scandinavia er omkring 200 ansatte på kontorerne i Stockholm, Göteborg, Oslo, København, Aarhus og Svendborg og er en af Skandinaviens førende udbydere af software og serviceydelser indenfor skat, revision og regnskab.

Wolters Kluwer har en førende og stærk markedsposition på det danske marked. Virksomheden er meget anerkendt hos revisorer for at levere kvalitet og service.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Svendborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.