Find job

Student strategy analyst til Business Development

Her er studiejobbet til den ambitiøse studerende, der ikke kan vente med at drive sine egne initiativer i krydsfeltet mellem strategiudvikling, porteføljestyring, enterprisearkitektur og IT. Er du nysgerrig på, hvordan der i praksis arbejdes med forretningsudvikling og strategi, og ønsker du et studiejob med stort ansvar, hvor du kan vokse og have indflydelse på beslutninger? - så søger BEC en studentermedhjælper til at indgå i arbejdet med BEC's forretningsudvikling og strategi!

Kan du tænke innovativt og strategisk med et forretningsperspektiv?

Business Development er bindeleddet mellem BEC's udviklingsorganisation og pengeinstitutternes forretningsledelse - det gøres ved dialoger med bankdirektører og medarbejdere i BEC. Som student strategy analyst i BEC tager du selv ansvar for dine egne arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at du har høje personlige og faglige standarder og ikke er bange for at indgå på lige fod med dine kolleger. Du får et studiejob på ca 15-20 timer ugentligt og med mulighed for fastansættelse på sigt.

I samarbejde med teamet bliver dine opgaver fx at:

  • Udarbejde koncepter og processer for håndtering af tværgående elementer i Business Development. Gerne ved brug af din teoretiske viden fra studiet
  • Udarbejde markedsanalyser til brug i BEC's strategiproces for fastlægning af kundernes fælles digitale strategi og tilhørende investeringsinitiativer
  • Udarbejde strategiske analyser, strategiske beslutningsoplæg og indsigter med anbefaling af strategisk retning
  • Vedligeholde Business Developments årsplan ift. touch-points i samarbejdet med kunderne og interne aktiviteter.
     

Din profil

Som person er du nysgerrig, selvstændig og opsøgende. Du tager i høj grad ansvar for at drive dine egne projekter og opgaver i samarbejde med dine interessenter, og du har en struktureret tilgang til arbejdet og kommer med nye ideer til forbedringer. Du mestrer både skriftlig og mundtlig professionel kommunikation på dansk og engelsk for at få budskaber frem på letforståelige måder.

Vi forventer desuden, at du:

  • Er på en relevant videregående uddannelse - bachelor- eller kandidatniveau
  • Interesserer dig for udviklingen i den finansielle sektor, fintech, IT og teknologi
  • Har en grundig og metodisk tilgang til opgaver
  • Kan udarbejde klare beslutningsoplæg
  • Har stærke analytiske evner
  • Har et grafisk øje, der kan kommunikere komplekse problemstillinger på en simpel og forståelig måde.
     

En særlig arbejdsplads

Du bliver en del af et team på 15 kolleger, der har forskellige baggrunde inden for forretningsledelse fra finans- og/eller IT-virksomheder. Vores fælles mål er, at BEC sætter en klar strategisk retning som professionel partner til danske finansielle virksomheder, ved at sikre at der er høj kvalitet i materialer og beslutningsoplæg. Samtidig vil BEC også være den fortrukne partner ift. digital forretningsudvikling. Du får et studiejob med stort ansvar og attraktive vilkår igennem Finansforbundet. BEC har desuden en veletableret personaleforening med aktiviteter og klubber for alle, blandt andet det tværorganisatoriske netværk 'Ung i BEC'.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte business strategy lead Rasmus Løfstrøm på tlf. 28 74 94 21. Rasmus bliver din daglige kontakt. Vi behandler ansøgningerne løbende og opfordrer interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt og senest d. 21. oktober 2019.


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 900+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.